Han er ikke sådan at overbevise, den gamle kæmpe fra EU-modstanden i halvfjerdserne, Ib Christensen. Flere skribenter har på det seneste argumenteret for, at Lissabon-traktaten er et demokratisk fremskridt for Danmark i Europa, men hertil siger Ib Christensen:
”For at fÃ¥ superstaten til lettere at glide ned har man sat lidt demokratisk pynt pÃ¥ Lissabon-traktaten. Det er dét, Erik J.M. ÂPedersen fra Europabevægelsen fremfører (Amtsavisen 21.1.) i sit svar pÃ¥ mit indlæg her i avisen 16.1.
”Styrkelsen” af de nationale parlamenters rolle bestÃ¥r i hovedsagen i, at de kan tvinge EU-kommissionen til at genoverveje forslag, som parlamenterne finder stridende mod nærhedsprincippet. Bare antydning af medbestemmelsesret, endsige vetoret, er der ikke tale om.
At ”Unionen respekterer medlemsstaternes nationale identitet, som den kommer til udtryk i deres grundlæggende politiske og forfatningsmæssige strukturer”, betyder groft sagt, at EU ikke vil afsætte Margrethe II, men at grundloven i øvrigt fuldstændigt er underlagt EU-rettens forrang..
Det retlige forbehold ændres blot fra en ”fravalgsordning” til en tilvalgsordning, siger Pedersen. Men det faktiske er, at dersom forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender afskaffes, som foreslÃ¥et af regeringen, bliver det alene op til Folketinget – ikke vælgerne – at bestemme, hvad Danmark skal tilvælge sig at være en del af. Og regeringen vil kun bevare indvandrer- og flygtningepolitikken som et dansk anliggende. Et folketingsflertal kan nÃ¥r som helst ogsÃ¥ overdrage denne del af retspolitikken til EU, og sker dét, kan det ikke tilbagekaldes.”
Skrevet af Ib Christensen, fhv. MEP og MF, Gørtlervej 26, Randers, i Randers Amtsavis d. 25. januar
Kilde: Randers Amtsavis
sof