Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Vedr. ændring af brobygning i 10. klasse-centre fra 1. August



I 2007 blev der lavet et forlig om 10. klassecentre. Et forlig, som havde mange gode elementer i sig og som derfor også var meget bredt. Man lavede en 10. klasse, som kunne give de unge en større afklaring af valg af ungdomsuddannelse og en større personlig modenhed. Samtidig sikrede man, at alle skoler blev forpligtet til at have mindst 2 ugers brobygning med mulighed for yderligere 4 uger. En god beslutning, som mange også tog godt imod.
Der var bare et lille men, som nogle skoler også gjorde ministeren opmærksom på under høringen, og som den socialdemokratiske uddannelsesordfører Christine Antorini også stillede spørgsmålstegn ved: Taberne i denne beslutning blev unge i de udkantsområder, som i forvejen har nogle unge, som har sværere ved at blive afklaret, og som har flere ufaglærte i forhold til resten af landet. De har også brug for mere brobygningsarbejde.
10. klassecenter Djursland, som har gjort meget ud af brobygning, og som også fik meget ros af undervisningsminister Bertel Harder, da han besøgte dem, er én af dem, som nu får det meget svært. Beslutningen betyder, at alle kan få 6 ugers brobygning og ikke mere. 10. klassecenter Djursland har været vant til 14 uger og har faktisk opnået meget gode resultater. Det samme gælder Lolland, som kan vise nogle resultater, der viser, at frafaldet er blevet mindre i ungdomsuddannelserne, efter man har benyttet sig af brobygning.
Socialdemokratiet prøvede at lave en dispensationsordning under forliget, men det ville undervisningsministeren ikke høre tale om, da der ifølge ham kun var 5-10%, som har mere end 6 ugers brobygning. Det er så bare en skam for os, som i forvejen kæmper en hård kamp for at få vores unge bedre uddannet, at det lige netop vil ramme os. Dette gør desværre, at Danmark yderligere bliver vredet skævt.
Jeg er sikker på, at det her bunder i økonomi, da de penge, som før gik til de 10. klasser, som havde brug for meget brobygning, nu går til alle skoler. Da der ikke er tilført flere penge på området, vil det være dem, som virkelig har brug for brobygning, der betaler gildet.
Jeg har været til møde i 10. klassecenter Djursland og har fået indsigt i de konsekvenser, det vil have for vores unge på Djursland. Det har gjort, at jeg har taget fat i uddannelsesordføreren for S, Christine Antorini, og ordføreren for V, Anne Mette Winther Christiansen, for at fortælle dem, at vi er nødt til at gøre noget.
Socialdemokratiet vil forsøge at hjælpe de udkantsområder, som har brug for mere brobygning, ved at give dem en dispensationsmulighed. Jeg tror ikke det vil dreje sig om mange penge, og man kan måske også spørge sig selv, om vi har råd til at lade være. Anne Mette og Christine har begge lovet mig, at de vil tage fat i forligsparterne for igen at kigge på sagen, da de godt kan se, at vi skal gøre noget. Jeg håber meget, at de vil blive enige om give muligheden for mere brobygning til de unge mennesker, som har brug for det.

Med venlig hilsen
Leif Lahn Jensen (S)
Medlem for Folketinget
for Socialdemokratiet

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam