Tak til
|
|
|
|
|

05/05 2023 Fornuften sejrer i Norddjurs
Fornuften sejrer på det trafikale område, når kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune den 5. februar vedtager det forslag til lokalplan for det nye sommerhusområde ved Gjerrild Nordstrand, som Udvalget for Miljø og Teknik med udvalgsformand John Saaby Jensen i spidsen har oversendt til endelig godkendelse. I høringssvaret fra Grundejerforeningen Fridavej Gjerrild Nordstrand efterlyste vi en gang-/cykelsti langs Fjeldholmvej, der var indeholdt i strukturplanen, som blev vedtaget af den tidligere kommunalbestyrelse, men som ikke var kommet med i lokalplansforslaget, der var udsendt til offentlig høring. Miljø og Teknikudvalget har nu sat cykelstien på rette plads i lokalplanen til gavn og glæde for trafiksikkerheden for alle, der færdes i området. Ligeså megen ros skal udvalget have for at have fulgt grundejerforeningens forslag om at omlægge vejsystemet, så en planlagt udkørsel i den østlige ende af udstykningen droppes og i stedet bliver erstattet af en gangsti. Kombinationen af sommertrafik af store landbrugsmaskiner, campingvogne, almindelig biltrafik samt fodgængere og cyklister, parret med et skævt, forskudt kryds netop hvor vejen svinger lidt med dårlig oversigt til følge, var mere end uheldig. ed teknikudvalgets ændring af lokalplansforslaget undgår man at skabe en ny »sort plet« på trafiklandkortet. Det siger vi tak for. Også glædeligt at konstatere, at demokratiet faktisk fungerer i praksis!
Med venlig hilsen
Niels Juul
Formand for
Grundejerforeningen
Fridavej ved
Gjerrild Nordstrand
Kilde: Grenaa Bladet
sof
|
|
|
Tak til
|
|
|
Nyhedsstrøm | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemmeside. |
Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|