Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Kære borgere i Norddjurs med flere



Jeg ønsker hermed enhver af jer og jeres familier et rigtig godt, lykke-, og helsebringende nytår 2008.
2007 blev desværre et skammens år for, hvordan nogle de allersvageste bliver behandlet. De psykisk- og fysisk udviklingshæmmende, der er så meget afhængige af andre. F.eks. de på Strandvænget på Fyn og senest Tokanten i København.
Vi har desværre også et rekordhøjt sygefravær blandt offentligt ansatte, og med udsigten til yderligere mangel på arbejdskraft i de kommende år, er der ikke mange lyspunkter forude, så der skal i stedet findes ud af, hvorfor der bliver flere og flere syge. Er det miljøet? For mange opgaver? Jeg kunne også frygte for, at kvalitetsreformen, der skal forhandles færdig i januar, ender som et projekt for de stærke og velstillede borgere, der vil have flottere skoler, gratis mad i daginstitutionerne eller afskaffelse af lukkedagene. Jeg vil selvfølgelig også meget gerne have gratis mad og flottere skoler, men ikke frem for de allersvageste, de syge osv.
Dansk politik handler i dag om kød og blod - om virkelige forskelle - i virkelige menneskers hverdag, så det skal vi allerførst værne om.
Nogle af de svage er også nogle af vore kontanthjælpsmodtagere i f.eks. matchgruppe 4 og 5. Vi skal ikke sende dem ud til et hvilket som helst arbejde, som de ikke har uddannelse eller psyke til. De skal først uddannes til jobbet - klædes på til at magte et job, og der skal fortsat være plads til at tage individuelle menneskelige hensyn. Hvis ikke, vil vi bare få flere sygemeldte.
Af positive sager, der sker her i Norddjurs i det ene udvalg som jeg er medlem af - Voksen- og plejeudvalget, - er, at vi netop efter en ni måneder lang proces har lagt sidste hånd på en storstilet handlingsplan for ældrebolig-området, som betyder, at der rives ned, bygges nyt og bygges om med det formål, at de gamle et-rums lejligheder skal erstattes med to-rums lejligheder, så de ældre brugere får ordentlige forhold. I første etape med start i 2009 skal der bygges 211 nye to-rums lejligheder. Dertil kommer et nyt aktivitetscenter og to plejecentre.
Det andet udvalg, jeg er medlem af er Sundhedsudvalget, hvor der også altid er gang i den. Det er gode projekter som f.eks.: »Norddjurs - en røgfri kommune«, »Kroniker-projektet« i forbindelse med Sundheds- og Patientskolen i Grenaa, »Kræftrehabiliterings-projektet«, »Norddjurs-modellen«, et projekt vedr. børn, unge og overvægt, Projekt »Sundhed på arbejdspladsen«, »Norddjurs med gang i«, Krop, Mad og Bevægelse, Seksuel sundhed, Kronikerprogrammer for borgere/patienter med hjertesygdom, Sol og hudkræft og så er ikke alle nævnt her.
Vi har alle som én i byrådssalen et kæmpe stort ansvar for at gøre dette klart og tydeligt for - hver og én - at vi vil et sundt og socialt godt Norddjurs! Godt nytår.

Med venlig hilsen
Pia Bjerregaard (S)
Kommunalbestyrelses-
medlem i Norddjurs

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam