Det er ikke samfundets opgave at opdrage folks børn, ligesom det heller ikke bare skal tage ansvaret for ældrepleje, uden de pårørende samtidig tager deres tørn. Sådan skriver KU`s formand i Randers i dag:
”Fredag d. 9. februar kunne man høre dén nyhed, at et stigende antal forældre i Danmark er begyndt at lægge hverdagens smÃ¥ konflikter med børnene over pÃ¥ skolens skudre.
Selv dét, at barnet skal tage ordentligt tøj pÃ¥, iinden det møder i skole, eller at barnet spiser ordentligt efter endt skoletid – altsÃ¥ i hjemmet – skal nu være noget, skolen tager sig af!
Der er naturligvis tale om et forældresvigt uden lige, dét kan der vist ikke herske megen tvivl om. Men ligesom ved andre forseelser kan det være gavnligt at undersøge, hvad der kan ligge til grund for en given handling – eller mangel pÃ¥ samme.
I takt med velfærdsstatens udvikling de seneste 50 Ã¥r er en lang række opgaver blevet lagt i det offentlige regi. I dag kan man blot aflevere sit barn i en vuggestue/børnehave kl. 7 mandag morgen og hente barnet igen kl. 17.30 – hele ugen. Ja, det hænder sÃ¥gar, at forældre brokker sig over, at børnehaverne ikke har Ã¥bent i ferierne. Nogle forældre kan simpelthen ikke spendere tid med deres eget barn.
Éns forældre kan ogsÃ¥ være forvist til en offentlig (tilgængelig) institution. Vores ældre kan plantes pÃ¥ plejehjemmet, og sÃ¥ tager velfærdsstaten sig ellers af dem – uden at familien behøver at udvise ansvar. Snart aksl det offentlige ogsÃ¥ til at smøre madpakker til skolebørnene. Endnu engang tages et stykke ansvar af forældrenes skuldre og placeres i velfærdsstatens altomfavnende arme.
NÃ¥r vi borgere i sÃ¥ høj grad oplever, at vi ikke behøver at tage ansvar for vores eget liv – og ikke mindst ansvar for hinanden – sÃ¥ bliver mentaliteten ogsÃ¥ derefter. Dét resulterer i en forudantagelse om, at velfærdsstaten nok skal løse ethvert problem, der mÃ¥tte komme, og sÃ¥ kan man sÃ¥ ellers som borger godt se væk fra det.
Nogle vil mene, at der ikke findes et sikkert svar. De tager fejl. Der findes ikke et let svar, men et simpelt svar, dét er der. Det drejer sig om en lov, der er så sikker og forudsigelig som fysikkens love: når staten udvides, indskrænkes friheden og dermed ansvaret.
Det er pÃ¥ tide, at vi borgere kræver vores frihed og vores personlige ansvar tilbage, og dét kræver, at velfærdsstaten fralægger sig sit ansvar!”
Skrevet af KU-formand Jesper Frederiksen fra Randers i Randers Amtsavis d. 15. februar
Kilde: Randers Amtsavis
sof