Forleden stillede Trafikforeningen Djursland nogle spørgsmål ang. den fremtidige regionale bustrafik og dens virkning på Djursland. Indlægget var stilet direkte til regionsformanden i anledning af nogle udtalelser i radioen, og hér kan du så læse hans svar:
”Region Midtjylland har ansvaret for, at de større bysamfund er bundet sammen af et velfungerende regionalt busnet. Antallet af lokale busser og tætheden af afgange er derimod en beslutning og et ansvar, der ligger hos kommunerne. John Ole Rasmussen fra Trafikforeningen Djursland spurgte i sidste uge pÃ¥ denne plads, om jeg mon var fejlciteret for synspunktet. Dét er jeg ikke.
Det er ifølge lov om trafikselskaber regionernes opgave at finansiere et overordnet regionalt net af busser. Nettet skal forbinde bycentre, der ikke i forvejen er bundet sammen af jernbanenettet. Loven siger også klart, at det er kommunerne, der skal finde pengene til at drive de lokale ruter.
Så nej, John Ole Rasmussen. Hverken du eller Trafikforeningen Djursland har misforstået den gældende lovgivning.
Det er Midttrafiks opgave at sørge for, at der er sammenhæng og hele tiden sker en koordinering af regional og lokal kollektiv trafik, så passagererne kommer nemmest muligt frem til deres mål uden for megen spildtid. De regionale ruter skal primært sørge for, at pendlerne kan komme til og fra arbejde og uddannelse, og dét, pendlerne ønsker sig, er hurtige forbindelser med få stop. Derfor standser de regionale busruter i de landsbyer, hvor der er tilstrækkeligt mange passagerer, der gerne vil med.
Den nødvendige balancegang handler om, at bussen skal være et reelt tidsmæssigt alternativ til privatbilerne. Og dét betyder flere gennemgående busser med færre stop.
Region Midtjylland har i forvejen en presset økonomi. Lægger man dértil, at staten ikke fuldt ud kompenserer busdriften for nye og større brændstofafgifter, så er det altså ikke tiden, hvor vi kan løse opgaver, som rettelig ikke er vores.
Vil regeringen udvikle kollektiv trafik på landet, så vil vi gerne hjælpe. Men der skal flere penge til, før vi kan gå ind i opgaven.
Dét, vi kan gøre, er at gå i gang med at undersøge, hvad buspassagererne prioriterer højt, og hvad der kan være med til at forvandle flere chauffører til passagerer. Regionen har allerede nedsat et midlertidigt politisk udvalg, som bl.a. skal undersøge, hvad der skaber et sammenhængende regionalt rutenet. I kommissoriet indgår også spørgsmål udviklingsaktiviteter og service- og kvalitetsmål for de regionale busser.
Personligt tror jeg på, at én af løsningerne for de sene lokale afgange og strækninger med få passagerer kan være teletaxier og telebusser. Begge dele kører, når kunderne har brug for transport og koster således ikke kommunerne unødigt mange penge.
Region Midtjylland skal bestemt ”udvikles og ikke afvikles”. Men vi bliver nødt til at søge nye veje og løsninger, hvis landdistrikterne skal have liv. Én af mulighederne, som allerede fungerer, er ”Midttur”, som er en blanding af buskørsel og taxikørsel, og den er Ã¥ben for alle brugere og til alle formÃ¥l.
Fremtiden er ikke som i gÃ¥r. Dét skal morgendagens trafikløsninger pÃ¥ Djursland heller ikke være.”
Skrevet af regionsrådsformand Bent Hansen (S) i Lokalavisen d. 26. februar
Kilde: Lokalavisen
sof