I Ebeltoft har vi fundet fælles fodslaw - omkring markedsføring i TV-mediet. Det er Ebeltoft Handelsstandsforening, Ebelfestivalen, Ebeltoft Turistforening, Glasmuseet, Fregatten Jylland og Ree Park som sammen har investeret i produktion af reklamespots, som vil blive vist i TV2-Østjylland - første gang den 11. marts kl. 19.30 og som skal »lokke« besøgende til Ebeltoft. Byen og »aktiviteterne« ruster sig hermed til et forhåbentligt stort ryk-ind af turister i påsken. De første TV-spots vil blive fulgt op af flere i løbet af året i forbindelse med aktiviteter i helligdage og i ferieperioder.
Som sædvanlig sker der en masse i Ebeltoft i påsken, hvor butikkerne holder åbent. Byen er pyntet med tusindvis af påskeliljer, i gaderne kan man møde: Vægterne, påskeharen, lirekassemanden, Ebeltoftgarden, Slupkoret og det lille tog, kunstforeningens store årlige udstilling finder sted og mange af de deltagende kunstnere viser kunst i butikkerne, som også arrangerer konkurrencer. På Rådhustorvet er der stort påskemarked med Farmers market i spidsen. Både på Fregatten Jylland, i Glasmuseet og i Ree Park er der specielle påskeaktiviteter - så nu håber man blot på det gode vejr og rigtig mange besøgende.
Med venlig hilsen
Hanne Sloth
Ebeltoft
Handelsstandsforening
Kilde: Grenaa Bladet
sof