Venstres kulturordfører har foreslået, at man kunne forbedre folks sundhedstilstand ved at tvinge kommunerne til at holde deres idrætsanlæg åbne hele døgnet. Det er det rene sludder, fortæller en mand fra Assentoft om hér:
”Ellen Trane Nørby (V) ønsker, at kommunerne stiller alle kommunale idrætsanlæg til rÃ¥dighed 24 timer i døgnet. Det skal – ifølge Ellen Trane Nørby – fÃ¥ danskerne til at dyrke (mere) idræt.
Mage til sludder skal man lede meget længe efter. Selv på Christiansborg! Målet er sympatisk, ja, nærmest nødvendigt ud fra et samfundsmæssigt perspektiv. Men at tro ata døgnåbne idrætsanlæg er svaret, er ikke bare naivt. Det er direkte dumt. Eller også er der tale om en udsøgt form for humor, som burde være gemt til 1. april.
For det første er hovedparten af aktiviteterne i/på de kommunale idrætsanlæg båret af foreningslivet, hvor frivillige er grundstenen, bl.a. som ledere og trænere. Foreningslivet lider i dag under en massiv mangel på frivillige. Mange steder må man lade være med at oprette hold, ganske enkelt fordi der ikke er frivillige til at lede og træne f.eks. børnehold. Det er svært at forestille sig, at det vil være muligt at få frivillige til aktiviteter om natten.
For det andet er problemet mange steder, at de eksisterende anlæg ikke har kapacitet inden for ”prime time” (kl. 16-22) til alle de udøvere, der gerne vil udøve deres idrætsgren. NÃ¥r skole, arbejde, familie og søvn ogsÃ¥ skal passes, er det vanskeligt at udvøve idræt efter midnat.
For det tredje er det allerede i dag vanskeligt at besætte de sene timer på mange anlæg, da idræt mellem kl. 22 og 23 ganske enkelt ikke er forenelig med mange menneskers familie- og arbejdsliv. Svaret herpå er ikke endnu senere træningstid.
For det fjerde fravælger mange voksne de traditionelle (hold)idrætsgrene som fodbold og hÃ¥ndbold, da mange ønsker en mere individuel tilgang (bl.a. tidsmæssigt) til idræt og motion. Derfor ses der en vækst i antallet af udøvere i idrætsgrene, der støtter dette – ikke mindst fitnesscentre i mange variationer. Her er det ikke nødvendigt at komme pÃ¥ bestemte tidspunkter, men det kan passes ind efter arbejds- og familielivet.
Svaret herpå er ikke, at den lokale hal eller fodboldbane kan anvendes om natten. Det handler derimod om dén kultur og struktur, som dansk idræts. Og foreningsliv er bygget op på. Hér er den helt store udfordring for dansk idræts- og foreningsliv.
For det femte har mange kommuner allerede i dag vanskeligt ved at finde de nødvendige ressourcer til at drive og vedligeholde idrætsanlæggene.
DøgnÃ¥bent vil som minimum medføre yderligere udgifter til behandling og – eventuelt – øget vedligehold og drift som følge af øget anvendelse af faciliteterne.
Forslaget vil hverken økonomisk, praktisk eller efterspørgselsmæssigt kunne lade sig gøre. Det har ganske enkelt intet hold i virkeligheden.”
Skrevet af Henrik Traberg fra Assentoft i Randers Amtsavis d. 28. marts
Kilde: Randers Amtsavis
sof