Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Der skal fortsat kæmpes for vort sygehus!

grenaa bladet:
Der er lange ventetider på en hel del operationer i sygehusvæsenet i Århus Amt, dog ikke på Grenaa Sygehus.


Her er ventetiderne meget korte. Ikke desto mindre oplever mange patienter fra Djursland, at de bliver henvist til både forundersøgelser og behandlinger på andre sygehuse end Grenaas, selv om både undersøgelse og behandling sagtens kunne udføres her.

Helt frisk fra fad har vi et tilfælde med en patient på 74 år, der skulle opereres for en banal lidelse, som uden videre kunne udføres i Grenaa. Patienten bliver indkaldt til undersøgelse i Randers, men da han nægter at møde op i Randers, bliver han i stedet henvist til Silkeborg. Patienten forstår ikke et ord, og sætter sig i forbindelse med Grenaa Sygehus, og får at vide, at de sagtens kan behandle ham meget hurtigt, men udtaler dog, at han er nødt til at tage til undersøgelse i Silkeborg, men at han skal fortælle dem, at hans papirer skal sendes til Grenaa Sygehus.

Patienten tager til Silkeborg, hvor han meddeler den undersøgende læge, at han vil opereres i Grenaa og at papirerne skal sendes hertil. Lægen svarer, at det ikke kan lade sig gøre, fordi der ikke opereres i Grenaa. Patienten protesterer og meddeler lægen, at han lige har talt med Grenaa Sygehus, og at de har meddelt ham, at operationen sagtens kan udføres der.
Lægen måtte give sig, og aftalen blev herefter, at han også skulle undersøges i Grenaa, hvorefter patienten forlod Silkeborg Centralsygehus uden at være blevet undersøgt.
Patienten ringede herefter til egen læge, og fik ham til at sætte sig i forbindelse med Randers Centralsygehus for at få ændret indkaldelsen, således at operationen ville blive udført i Grenaa.
Få dage efter kom der brev fra både Randers Centralsygehus og Grenaa Sygehus om, at han skulle til undersøgelse på Grenaa Sygehus. Ugen efter kom der et brev fra Randers Centralsygehus igen, hvor han blev indkaldt til undersøgelse på Randers Centralsygehus på en meget senere dato
(Var der nogen der tænkte »rod i systemet«?)

Patienten er nu opereret i Grenaa, men kun fordi han var vedholdende og sagde, at han med 100% sikkerhed vidste, at han kunne blive behandlet i Grenaa.

På baggrund af dette eksempel (og en hel del andre lignende eksempler) vil vi opfordre alle til at læse den husomdelte brochure, der er udsendt fra Århus Amt, grundigt igennem, hvis man skal undersøges eller behandles for en eller anden lidelse. Brochuren fortæller med al ønskelig tydelighed hvad der kan undersøges og opereres for i Grenaa. Er din lidelse omtalt som en, der kan behandles i Grenaa, så hold stædigt på din viden og din ret til at blive behandlet på Grenaa Sygehus. Det viser sig, at alle dem, der har fastholdt deres krav om dette, også er blevet behandlet i Grenaa. Der er rettet flere henvendelser til både amt og sygehusledelse om dette problem, men alligevel lader det til, at der er for mange patienter fra Djursland, der bliver henvist til andre sygehuse end Grenaa, også selvom de andre sygehuses ventelister er alenlange i forhold til sidstnævnte.

Hvis du ikke kan finde brochuren, kan vi oplyse, at ambulatoriet undersøger for: Hjertesygdomme, stofskiftesygdomme, mave-, tarm og leversygdomme, ryg og gigtsygdomme, blødningsforstyrrelser og celleforandringer på livmoderhalsen.
Den dagkirurgiske klinik kan bl. a. foretage: Kikkertundersøgelser af mavesæk/tyktarm, brokoperationer, hæmorideoperationer, hånd- og fodoperationer, åreknudeoperationer, kikkerundersøgelser af led, abort, sterilisation og kegleoperation for celleforandringer på livmoderhalsen.

Støtteforeningen til bevarelse af Grenaa Sygehus og Idégruppen Grenaa er stadig meget interesseret i at få henvendelser om gode og dårlige oplevelser inden for sygehusvæsenet i Århus Amt, derfor ring til Preben Mortensen på tlf.: 86 32 53 42 eller til Jørn Madsen på tlf.: 86 32 16 78, hvis du har en oplevelse, du mener vi kan bruge, så aftaler vi, hvordan vi får din historie.

Og så igen: Hold fast på dit krav om operation eller undersøgelse på Grenaa Sygehus, hvis du skal behandles for en lidelse, der kan håndteres her.

Med venlig hilsen
Preben Mortensen
Idégruppen Grenaa

Kilde: grenaa bladet

sherry


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam