Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Genoptræningen skal koordineres bedre

grenaa bladet: Danmark har med et veludbygget sundheds- og socialvæsen forudsætningerne for at gøre genoptræning til et foregangsfelt, men det er nærmest det modsatte, der er tilfældet. Jeg har hørt om mange tilfælde, og også oplevet det i egen familie.


I efteråret blev et nært familiemedlem indlagt på Randers Centralsygehus, som konstaterede, at hun havde fået mange blodpropper i hovedet, og havde mistet meget af sin førlighed. Hun blev udskrevet - til ingenting. Jo - lidt hjemmehjælp kunne hun få ca. 1/2 time om dagen til at stå op og til at blive lagt i seng. Hun spurgte hver dag sygeplejen, om hun kunne komme til genoptræning, men ingenting skete. Lægen tilså hende, ingenting skete. Hun kom på en aflastningsstue 30. december 2003, og her skete der så noget efter en måneds tid. Hun fik en plads på Hedebocentrets genoptræningsafdeling. Det er et yderst professionelt genoptræningssted. Personalet er meget, meget dygtige og dybt engageret i hvert enkelt tilfælde. Jeg var på besøg næsten hver dag, og har derfor fulgt mange af patienterne og set dem blive bedre dag for dag. Det ville de ikke have været, hvis de ikke havde været til genoptræning.
Jeg er ikke i tvivl om, at god genoptræning både kan forebygge nye operationer og give bedre livskvalitet til den enkelte. Formålet med genoptræningsophold er, at borgeren vedligeholder og/eller forbedrer sin funktionsevne, men der skal en bedre koordination til, og det afgørende er en klar plan for genoptræning fra første færd. Sygehusene kan visitere, lægen kan visitere, plejehjemmene kan visitere, og det sker ikke i mange tilfælde. Det gælder efter knæ- og hofte-operationer, blodpropper m. m., men også i forbindelse med kræft og psykiske lidelser. Lige så lidt som man kan forhindre fejl i forbindelse med produktion af komplicerede varer, kan man forhindre, at der en gang imellem sker dårlig koordination mellem forskellige parter i et patientforløb, men antallet af fejl kan ved en systematisk indsats reduceres, og her kan sundhedsvæsnet lære af industrien.
Der er et stort behov for, at vi fuldstændig ændrer vores opfattelse af begrebet genoptræning. Der er jo tradition for, at det altid er lægens indsats, det handler om, og at genoptræning blot er et appendiks til lægens arbejde. Alene ordet efterbehandling siger jo det hele. Jeg håber, der sker en strukturændring på dette område, så genoptræning ikke er afhængig af »øjnene, der ser«.

Med venlig hilsen
Medlem af Venstre
Grenaa Byråd
Pia Bjerregaard
Overstræde 4, 8500 Grenaa

Kilde: grenaa bladet


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam