Venstres borgmesterkandidat i Syddjurs, Claus Wistoft, benyttede sin tale Grundlovsdag på Kalø til at diskutere mulighederne i fremtidens Danmark, som uværgeligt vil få afsmittende virkning på det lokale plan her på Djursland. Vi bringer uddrag af talen hér, hvor Claus Wistoft bl.a. peger på at vi snarere er vidne til en "ny virkelighed" end en økonomisk krise.
Claus Wistoft.
|
"Lige nu lever vi i stærke forandringstider – hvor vores samfundsstrukturer bliver testet til det yderste – det hele med baggrund i det økonomiske kollaps som ramte verden i 2008 – og heraf følgende slukne statskasser !
I min verden kan man ikke længere kalde det en økonomisk krise – snarere en ”ny virkelighed ” – som ogsÃ¥ giver naturlig anledning til at evaluere mÃ¥den vi samfundsmæssigt har organiseret os pÃ¥ - har vi de rette balancer i tingene?
Tiden, hvor vi havde en bÃ¥de kapitalistisk og socialistisk verden, eksisterer ikke mere – den kapitalistiske model er fremherskende og praktiseres i forskellige udgaver over den ganske verden – ligesom stort set hele verden er blevet ét marked.
Denne models succes balancerer i høj grad på balancen mellem initiativ, profit og konkurrenceevne på den ene side, og offentlig styring og beskatning på den anden side.
Det er her vore dages politiske kampe virkelig foregÃ¥r – altsÃ¥ hvor megen profit, eksport og frit initiativ er passende – for at samfundets kasser kan opkræve tilstrækkelige skatter til at holde vores samfund kørende, med den velfærd som vi kender i dag.
Her er det vigtigt at huske – at velfærden ikke er en selvfølge – den kan være flygtig hvis ikke vi formÃ¥r at skabe den rigtige balance mellem indtjening og beskatning.
Her er det for mig ganske klart, at samfundsambitionerne formuleret i de gode tider frem til kollapset i 2008 – bør revurderes og tilpasses til det ” samfundsbukserne ” kan holde til.
Vi har i dag et samfund, hvor både den offentlige forsørgelse, regulering og styring har nået et niveau hvor man med rette kan stille spørgsmålstegn ved, om ikke det næsten er grundlovstridigt.
Den nuværende plan- og miljølovgivning er et tydeligt eksempel pÃ¥ en overregulering der stopper bÃ¥de fornuftig udvikling og erhvervsvækst – og det bør ændres til noget langt mere flexibelt.
Er EU blevet en alt for stor selvsupplerende regelmaskine, hvor urimelige store skattefrie lønninger, til alt for mange ansatte, er driveren for at EU kun bliver større – eller er det stadig de markedsmæssige og forsyningsmæssige aspekter der er drivkraften ?
Jeg synes det er helt relevant at stille spørgsmÃ¥lstegn ved - hvad vi laver i samme bÃ¥d som nogen sydeuropæiske lande – som gang pÃ¥ gang i mange sammenhænge har vist at de ikke føler samme forpligtigelse ift. indgÃ¥ede aftaler som vi nordeuropæere gør.
Jeg tror, vi skal gøre meget for at holde sammen pÃ¥ EU – men det skal være i en forpligtigende enhed som handelsmæssigt kan matche de andre verdensdele – ellers holder det ikke – ingen ønsker at hænge pÃ¥ andres gæld – hvis man da har et valg !
Efter de seneste Ã¥rs gældskaos i EU-omrÃ¥det – som vi vel ikke helt forstÃ¥r – har EU ogsÃ¥ en enorm opgave med at gøre sig nærværende – hvis EU skal overleve pÃ¥ den lange bane.
Desværre har vi i Europa ladet os besnære af teorierne om at vi alle skal leve af viden – det er nu Ã¥benlyst at nÃ¥r produktionen forsvinder – sÃ¥ følger viden efter – sÃ¥ her skal vi ogsÃ¥ revurdere og i gang med at tænke dels pÃ¥, hvorledes vi fÃ¥r noget produktion tilbagesourcet – men i høj grad ogsÃ¥ pÃ¥ hvorledes vi udbygger de stærke tilbageværende produktioner vi har i bÃ¥de Danmark og Europa.
Et hÃ¥ndgribeligt eksempel pÃ¥ en overgjort ambition i Danmark er hele ” Grøn vækst-pakken ” – som er udtænkt af den tidligere regering i de gode tider.
Udmøntningen efter oplæg fra embedsapparatet viser sig nu at være lige nøjagtig sÃ¥ væksthæmmende og negativt for landbruget og dets følgeindustrier ( koster nok et par tusind arbejdspladser ) – at man mÃ¥ tage sig til hovedet over den mangel pÃ¥ forstÃ¥else for indtjening i alle led – som folketinget her har udvist.
Den bagvedliggende politiske holdning for dette er jo – at lidt manglende arbejdspladser i fødevareklyngen er lige meget – idet de sÃ¥ rigeligt kommer igen i den ” grønne sektor ” nÃ¥r bare ambitionerne er store nok.
Det holder ikke – ingen statskasser har pt. rÃ¥d til grønne ambitioner i det omfang.
Dernæst bør det ikke være arbejdspladser i den ene eller den anden sektor, det bør være et spørgsmål om at bevare og vækste arbejdspladser i alle eksporterende sektorer.
I vores nabolande Tyskland og Sverige har man en noget mere pragmatisk og vækstorienteret holdning til disse spørgsmål som vi kunne lære en hel del af.
Er dette eksempel et billede af et nationalt embedsapparat – uden synderlig forbindelse til virkeligheden - der er blevet sÃ¥ stort og stærkt, at det overstyrer demokratiet ?
Ja – synes jeg i nogen grad – hverken Per eller Poul ude i virkeligheden kan se fornuften i, at man politisk forhindrer vækst i et erhverv som betyder sÃ¥ meget for vores samfundsøkonomi – gennem den eksport som er livsvigtig for velfærdsdanmark.
Med disse synspunkter – lægger jeg heller ikke skjul pÃ¥ at jeg ved flere lejligheder har været skuffet over Venstres manglende erkendelse af ansvaret for en for stor offentlig forsørgelse, samt manglende erkendelse af behovet for at revurdere nogen af de ambitioner som nu viser sig at være hæmmende for bÃ¥de vækst og eksport.
Man opnÃ¥r i min verden mere respekt for at erkende og rette fejl – end man gør ved at fornægte fejl."
Kilde: Claus Wistoft, Venstres borgmesterkandidat i Syddjurs, i Syddjurs Lokalavis, torsdag d. 14/6.
/Bjarke.