Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Logikken mangler hos S

Af Anne-Mette Winther Christiansen (V) Djurskredsen, ældreordfører, Næstformand i Socialudvalget




Anne-Mette Winther Christiansen.
"Vi har netop modtaget rapporten med de sidste målinger for tilfredsheden med det frie valg på ældrepleje og rengøringshjælp i det private. Det var positive meldinger.

Det var VK regeringen, som indførte muligheden for, at private firmaer kunne tilbyde personlig pleje, rengøring m.v., som førhen havde været forbeholdt kommunerne. Brugerne modtog det private alternativ som et positivt supplement.

Nu viser tallene, at 33% bruger privat hjemmehjælp, og tilfredsheden er i top.

Nogle ældre argumenterer med, at det er rart at kunne lave tilkøb, så man også kan få løst opgaver, som den kommunale hjemmehjælp ville sige nej til.

Udfordringerne bliver større for kommunerne i fremtiden. Derfor synes jeg, at kommunerne skal glæde sig over, at de har mange borgere, som selv finder løsninger på deres behov - og til deres egen tilfredshed. Derfor skal vi gøre alt for, at denne ordning kan fortsætte uændret. Firmaernes vilkår er OK i dag. Der skal ikke ændres i deres godkendelses proces.

Nu ønsker regeringen tilsyneladende, at det offentlige skal konkurrere med det private. Socialdemokraterne har foreslået, at kommunerne også skal have lov at tilbyde tilkøbsydelser.

Det giver ikke mening bl.a. set i lyset af, at der vil komme til at mangle hænder i det offentlige regi. Det er da bedre, at de borgere, som kan og vil, selv løser deres udfordringer ved at få et privat firma til at løse opgaverne.

Hvor er logikken? Hvorfor skal kommunerne nu konkurrere med private?"

Kilde: i Lokalavisen Norddjurs, torsdag d. 19/7.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam