Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Hvorfor konkurrere med Favrskov om biogas?

Bodil Rasmussen fra Villendrup ved Hornslet, gør hér opmærksom på at Syddjurs Kommune har haft hele 8 forslag om placering af biogas-anlæg i høring hos borgerne mens de har holdt ferie, og hun advarer mod et uigennemtænkt forslag fra COWI.


Biogasleverandør.
"Der er sikkert mange der ikke har opdaget det! Mens vi alle har holdt sommerferie, har Syddjurs Kommune sendt 8 forslag til placering af biogasanlæg i offentlig høring og bedt kommunens borgere deltage i debatten og indsende ideer og forslag. Sidste frist for at indsende ideer og forslag var den 3. august 2012.

Kommunen har fået konsulentfirmaet COWI til at pege på de 8 mulige placeringer. To af forslagene peger på den lille stump af Syddjurs Kommune, der ligger længst mod vest og grænser op til Aarhus og Favrskov Kommuner.

Her har COWI konstateret, at der produceres meget gylle, så her kan placeres et biogasanlæg. Cowi har ikke set, at der allerede ligger et stort biogasanlæg ved Spørring, som får al gyllen fra Hallingområdet, ja Halling ligger faktisk lige midt i leverandørområdet.

Samtidig har kommunen tilkendegivet, at man vil stille en kommunegaranti på 60 mio. kr. til et nyt biogasanlæg i Syddjurs Kommune.

60 mio. kroner er rigtig mange penge i en kommune, der lukker skoler og kun har råd til at give ældre borgere et bad hver tredje uge!

Det er ikke spor utænkeligt, at garantien kommer til udbetaling, hvis anlægget skal placeres i Halling, hvor der er stor konkurrence om gylleleverandørerne. På Lolland er det første biogasanlæg gået konkurs.

Vi håber virkelig, at kommunen vil sikre sig, at det nye biogasanlæg bliver placeret et sted, hvor konkurrencen ikke er så hård, at vi løber en risiko for at smide 60 millioner gode skattekroner efter et urentabelt biogasanlæg.

Kære byråd: Sig ikke, at I ikke var advaret mod denne placering."

Kilde: Bodil Rasmussen, Villendrup ved Hornslet, i Lokalavisen Kalø Vig, søndag d. 9/9.

/Bjarke.


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam