Den 1. november udkom tredje og sidste bind i Knud Simonsens triologi om særlige danske arbejdspladser, der blev skabt under 2. Verdenskrig. Den 12. november kan man møde ham på Hornslet Bibliotek og høre ham fortælle om baggrunden for de dokumentariske romaner.
Fælles for de tre romaner er de historiske kendsgerninger, som fortællingerne bygger på. De tager udgangspunkt i de mange nye arbejdspladser, som den tyske besættelse førte med sig. Manglen på olie og kul satte fart i fremstilling af tørv og briketter. På Herning-egnen kom der
gang i brydningen af brunkul, og på den jyske vestkyst iværksatte besættelsesmagten støbning af betonbunkere. De nye arbejdspladser førte dog en del nye problemer med sig. Mange arbejdere blev indkvarteret under ydmyge forhold, og andre tjente store penge, som ofte blev forvaltet efter devisen: Hvad der kommer let, det går let.
De to første romaner i Knud Simonsens triologi hedder ”Tørvekongen” og ”Brunkul”, mens den nye roman har fÃ¥et titlen, ”Vestkystbunker”. Ligesom de to foregÃ¥ende bøger, er handlingen bygget op omkring historiske hændelser, og samtidig fortæller den om danmarkshistoriens mærkeligste byggeri, der grundlagde boligmanglen i flere Ã¥rtier
Knud Simonsen er født i Nordjylland, men bor i dag i Ugelbølle. Han er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus og har desuden studeret kunsthistorie ved Aarhus Universitet. Gennem årene opført typehuse over alt i Danmark og på Færøerne og drevet hytteby, fiskesø og egen tegnestue.
Ved foredraget på Hornslet Bibliotek, vil Knud Simonsen fortælle om den nye roman og om de spændende autentiske historier bag sit forfatterskab. Han vil også læse op af sin nye bog og vise billeder.
----
Hornslet Bibliotek
Tir. 12. nov. kl. 19
Entré: 75 kr. i forsalg / 85 kr. i døren
Kilde: Syddjurs Bibliotek
Lisbeth Larsen