En mand fra Ebeltoft er meget bekymret over den store fare for trafiksikkerheden, han mener, der er forbundet med at snakke i mobil, mens man kører. Det har fået ham til at skrive følgende:
”Det er rystende. Jeg er forarget over de bilister, som kører – ofte i den tætte trafik – og taler i mobiltelefon.
Og der synes at være mange. På min vej til Århus fra Ebeltoft i denne uge observerede jeg over en få kilometers strækning ikke færre end syv-otte bilister, der talte i mobiltelefon, mens de fulgte den ofte tætte trafik.
Jeg oplevede endog en kvindelig bilist tale i mobiltelefonen på en strækning over fire-fem kilometer – og med flere børn i kabinen, mens en ung mand, også med mobiltelefonen for øret, krydsede sig gennem trafikken. Da jeg tudede af ham, fik jeg fingeren….
Jeg synes, disse ”mobilister” bør stoppes – hvordan man så end gør dét. Det kan medføre ulykker i trafikken.”
Skrevet af S. E. Rønde Olesen fra Ebeltoft i Randers Amtsavis d. 2. august
Kilde: Randers Amtsavis
Rex