Det er med stor bekymring i sindet, at jeg har fulgt den tragiske ulykke i Ålsø-krydset.
Det, der er endnu værre: Vi er flere, der har forsøgt at fortælle vore amtspolitikere, at sundhedsvæsenet for Grenaa og omegn er smadret, kørt tilbage til forne tider. Ingen har haft lyst til at høre på de angreb, vi har foretaget på planerne for Grenaa-området. Jeg vil ikke orientere om de mange dårlige oplevelser, der stadig høres om, men kære venner, vi kan ikke blive ved med at se vores landsdel blive hægtet af den øvrige samfundsudvikling!
Vi har før sendt appeller til vore lokal politikere: »Gør noget ved sagen, gå ind og forsvar befolkningen, Jeres vælgere - også dem i yderområderne«.
Vi har intet hørt fra dem. Hvad skal en lammet befolkning så gøre?
Vi har en sag hængende, rundkørsel eller hvad? Det kan ikke være rigtigt, at der skal ske alvorlige ulykker før nogen gider tage sig alvorligt af sagen. Her må vi også snart have vores egne lokalpolitikere på banen til at forsvarer befolkningen.
Sommerferien er slut. Nu er der plads og tid til at tage arbejdstøjet på. Hjælp Jeres »vælgere«.
Håber at så mange som muligt vil deltage i en debat i Grenaa Bladet herom. Hvad skal vi gøre for at få styr på vores landsdel, og herunder amtets måde at behandle denne på?
Venlig hilsen
Jørgen Lund
Æblerosevej 69
8500 Grenaa
Kilde: Grenaa Bladet
Rex