Det mener i alt fald en socialdemokratisk folketingskandidat, som reagerer på flere udspil fra Brian Mikkelsen på det seneste, der efter hans opfattelse viser, at de konservative har taget skade på deres gammelkendte dyder af at være i regering med Venstre. Han skriver:
”De konservative har det svært i samarbejdet med det liberale storebrorparti Venstre, og derfor ser vi af og til markeringer fra netop de konservative.
For nylig følte Brian Mikkelsen sig kaldet til at markedsføre idéen om at fjerne mindstelønnen. Så vil de svageste få meget nemmere ved at finde sig et job, lød forklaringen. Og de svageste er for resten slet ikke mindstelønnen værd, fortsatte Brian Mikkelsen.
Det er et interessant livssyn, der gemmer sig bag sådanne udtalelser. Et livssyn som tilsiger, at de velbjergede skal have massive skattelettelser for at kunne klare sig, og de svageste skal arbejde for mindre end mindstelønnen.
Men dét var ikke det eneste, for samme Brian mente et par dage senere, at pensionen for de fleste skulle sættes til debat sammen med efterlønnen, for – som der blev sagt – dét er den eneste måde, vi kan sikre fremtidens velfærd.
Man kan kalde det konservativ kynisme, for der er noget nærmest grotesk rigtigt over Brian Mikkelsens udsagn, for det er klart, at der skal ske ét eller andet.
Regeringen skærer i statens indtægter, de udsætter tilbagebetalingen af statens gæld, og de ser tøvende til, at alt for mange mennesker ikke har et arbejde at stå op til.
Den samfundsmæssige ubalance, som det er lykkedes at skabe på kun tre år, dén er ved at gå op for den almindelige dansker, og det kan ikke undgås, at det skærer lidt i øjnene, når folk konstant ser, at viljen til at gøre noget effektivt ved de helt oplagte problemer, vi ser i øjeblikket, tilsyneladende ikke er til stede hos regeringen. Lidt facade og et par nye ministre kunne det blive til.
Egentlig er det lidt beskæmmende, at der ikke rejser sig et konservativt oprør mod disse på mange måder underlige udmeldinger fra Brian Mikkelsen. Dét livssyn, der normalt har præget konservativt tankegods, ligger efter min opfattelse langt fra, hvad de konservative tilsyneladende står for i dag, men det er måske nu, det er tid til forandring også hos de konservative?
Vi troede måske lidt naivt, at det kun var en isoleret beskæftigelsesminister, der i sin tid gik i byen med et forslag om at reducere i dagpengeretten.
Nu véd vi, at der i regeringens tænketank gemmer sig mange ”spændende” forslag til, hvorledes fremtidens Danmark skal indrettes.
Vi er som danskere blevet en del af et eksperiment, som i alt for udpræget grad gennemsyres af liberal letsindighed, og det er af dén type, som efterlader de svageste grupper isolerede – det er dén version af letsindighed, som skubber regningerne videre til de kommende generationer, og det er også dén letsindighed, som vil gøre op med det solidariske fundament, som det danske velfærdssamfund er bygget på.
Hos Socialdemokraterne tilbyder vi en anden vej. Der skal være et reelt fremtidsperspektiv også for de udsatte grupper. Vi mener, der skal satses meget mere på uddannelse og forskning. Vi mener det alvorligt, når vi siger, at natur og miljøbeskyttelse er vigtigt.
Vi tror på, at befolkningen efterspørger fødevaresikkerhed. Vi er overbeviste om, at befolkningen har et reelt ønske om at sikre velfærd for de fleste, og velfærd er altså ikke en vare, som kan købes for 200 kr. nede i Brugsen.
Velfærd er selve den måde, vi indretter vores samfund på. Der skal både vilje og mod til at sikre velfærden i det danske samfund.
Regeringen siger selv, at de ønsker et opgør med det danske velfærdssystem. Mon de ærligt tør fortælle, hvem de mener, der kommer til at blive taberne i dét opgør? Jeg tvivler!”
Skrevet af den socialdemokratiske folketingskandidat Lars Bang fra Gassum i Randers Amtsavis d. 17. august
Kilde: Randers Amtsavis
Rex