Tak til
 






  
05/05 2023

Strukturdebat: Endnu et slag for ét Djursland

Vi har i tidens løb snart bragt så mange forskellige indlæg, der taler varmt for et samlet Djursland, mens lokalpolitikerne fra Syddjurs kæmper indædt imod denne tanke. I dag kan vi så bringe endnu et forsøg på at overbevise om det ønskværdige i ét Djursland:


”For anden gang i mit lange liv står vi overfor kommunesammenlægninger. Denne gang har vi chancen for at gøre Djursland en virkelig god tjeneste. Djursland er et afgrænset området med vand på de tre sider. Hvis vi ikke denne gang kender vores besøgelsestid, kan det vare længe, inden vi får lejlighed til det igen.
Det bedste for Djursland vil være en stor kommune med de otte kommuner. Dette med at dele Djursland i nord og syd vil for mig at se være forkert. Det har ikke noget at gøre med det rige syd og det fattige nord. Det har noget at gøre med, at vi vil stå langt stærkere i konkurrencen med de to store kommuner, Randers og Århus.
Vi vil også stå stærkere med hensyn til at bevare vor lufthavn i Tirstrup. I kampen for bedre udbygning af vejen til lufthavn og Grenå. Opnormering af jernbanen må føres helt til Grenå. Husk på, vi har måske den bedste havn på Jyllands østkyst. Hvad vil det ikke betyde for erhvervslivet på Djursland, hvis de ting bliver i orden.
Der har før været luftet dén tanke, at administrationsbygningen i lufthavnen skulle flyttes til den vestlige side som en gestus til Århus, det ville spare nogle minutter af køretiden fra Århus – for øvrigt var det dér, den var i starten – og så kunne man indrette rådhus og administration af storkommunen i den nuværende lufthavns-administrationsbygning – den ligger cirka midt i området.
Jeg har været nogle dage i Trehøje Kommune. Dér i dette vidtstrakte, tyndt befolkede område snakker de om en kommune helt op til 80 eller måske 100 tusinde indbyggere for at have mere magt over tingene med de mange nye opgaver, der lægges ud til kommunerne. Jeg hørte ingen protester, hverken fra de borgerlige eller socialdemokraterne i området. Man sagde: ”Loven er vedtaget, så er det med at få den mest slagkraftige kommune ud af det.
En deling af Djursland i nord og syd er for mig at se både egoistisk, kortsynet og snæversynet.”
Skrevet af Hans Bonde fra Pederstrup i Randers Amtsavis d. 6. september

Kilde: Randers Amtsavis

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam