En socialdemokrat fra Randers-kanten skælder i det følgende ud over, at regeringen efter hans opfattelse har forsømt debatten med det øvrige samfund om, hvordan den fremtidige EU-landbrugsstøtte skal organiseres. Han skriver:
”Når vigtige elementer af EU`s landbrugspolitik skal føres ud i livet, er der faktisk enkelte dele af den, der skal træffes nationale beslutninger om. Det hele dikteres ikke direkte fra Bruxelles. Det ville derfor være rimeligt at tro, at der i et demokratisk samfund ville opstå en seriøs debat, når 7,4 mia. kr. skal omfordeles. Desværre tager man grundigt fejl i denne antagelse.
Regeringen har nemlig lige besluttet, at man kun vil spørge landbruget om, hvordan de kan tænke sig, hvordan støtten ”indrettes og formidles” i fremtiden.
Her har svaret – ikke overraskende – været, at alle pengene skal gå direkte til landmændene selv, og dét selv om der er mulighed for at reservere ti procent af den samlede støtte på 7,4 mia. kr. – altså et beløb på 740 mio. kr. – til miljøfremmende foranstaltninger.
Konkret handler det om den såkaldte artikel 69. Vi har i denne artikel en brugbar nøgle til at præmiere den dygtige, fremsynede landmand, som har mod på at gå nye veje, hvor der er lidt mere fokus på miljøet. Men regeringen og landbrugets top har åbenbart valgt dét bekvemmelige synspunkt, at de mange penge, der bruges på EU`s landbrugsstøtte, per definition er landbrugets penge. Men også hér gør de sig skyldige i en fejlvurdering.
EU-bidraget er EU-borgernes penge. Det er EU-borgernes skattekroner. Det er derfor grundlæggende forkert og udemokratisk, når regeringen og fødevareministeren kun inddrager landbruget. Landbrugsstøtten har naturligvis betydning for hele samfundet, derfor er det også vigtigt at spørge andre end kun landbrugets top.
Jeg er sikker på, at mange stadig kan huske essensen i dén debat, der rasede i begyndelsen af juni op til EU-valget. En stor del af befolkningen ønsker stadig at reducere i en grotesk landbrugsstøtte-model, som de fleste mener er et levn fra en svunden tid. Det drejer sig reelt om halvdelen af EU-budgettet.
I en tid, hvor debatten om velfærdsstatens udvikling og overlevelse raser i det danske samfund, og hvor der ofte sættes borgerlige spørgsmålstegn ved det rimelige og retfærdige i forskellige typer af overførselsydelser – efterløn, børne- og ældrecheck, dagpengeretten m. m. – er det vel ikke for meget at bede om, at vi også drøfter det rimelige og retfærdige i landbrugets støtteordninger.
Landbruget omtaler ofte sig selv som et liberalt erhverv – altså et erhverv med en betydelig grad af frihed, men også et erhverv, hvor viljen, interessen og ikke mindst evnen til at klare sig på markedsvilkår må være til at få øje på. Det ville derfor klæde landbruget, hvis de havde modet til at kræve, at fremtidsdebatten om EU-støttekronerne blev bredt ud til hele den danske befolkning. Måske er det nu, det er tid til at erindre landbrugets top om, at landbrugsstøtten ikke er penge hentet fra en seddelpresse i Bruxelles, det er skattekroner, som politikerne forventes at administrere med en vis ydmyghed.”
Skrevet af den socialdemokratiske folketingskandidat, Lars Bang fra Gassum, i Randers Amtsavis d. 13. september
Kilde: Randers Amtsavis
Rex
05/05 2023
