Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: S og R skaber usikkerhed om skatten

En Venstre-folketingsmand skriver følgende om dét skatteloft, S og R vil indføre i stedet for den nuværende regerings skattestop:

”Socialdemokraterne og De Radikale har fremlagt deres skatteudspil, der ophæver VK-regeringens skattestop og i stedet indfører et skatteloft. Men S og R glemte stregen over o`et i ”skatteloft”.
I deres forslag sætter S og R nemlig ingen begrænsninger for, hvor meget de forskellige skatter må stige.
Dermed skaber S og R stor utryghed for almindelige danske familiers privatøkonomi. For det er svært at planlægge økonomiske dispositioner, når usikkerheden i forhold til skattestigninger er stor.

Således gentager historien sig. Hele vejen op igennem 1990`erne, hvor S og R havde regeringsmagten, steg skatterne markant, på trods af den daværende regerings forsikringer om det modsatte.
Under SR`s regeringsperiode blev der indført over 100 nye skatter og afgifter. Samtidig steg skattetrykket med ca. to procentpoints fra 1992-2000.

S og R`s skattelettelser på indkomstskatten skal finansieres gennem en massiv beskatning af dansk erhvervsliv i størrelsesordenen fem-otte mia.
Dét vil skade virksomhedernes konkurrenceevne og koste danske arbejdspladser. Med andre ord kan man risikere at bremse det igangværende økonomiske opsving.
Og fordi de danske virksomheder er indtægtsgrundlaget for den danske velfærdsstat, trues også vores velfærd på sigt.

Samlet skaber S og R`s skattepolitik en stor bekymring og usikkerhed for de danske familiers privatøkonomi og for dansk erhvervsliv.
Spørgsmålet til S og R er, hvor mange arbejdspladser deres beskatning af erhvervslivet kommer til at koste.”

Kilde: Randers Amtsavis

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam