Ved næsten hver eneste forbedring af infrastrukturen på Djursland skal der tilsyneladende kæmpes bravt i årevis, før det lykkes. Senest er det problemet med at få staten til at bevilge de 4,5 mio., det koster at lægge skinner helt ned til Grenå Havn. Det skriver en Grenå-socialdemokrat følgende om:
”Når trafikministeren og statsministeren langt om længe har fået taget sig sammen og set, at der er andre udviklingsområder end det østdanske, må vi håbe på, at de begge har øjnene åbne for, at der er yderområder i dette land, der er afhængige af støtte fra statskassen til at udvikle deres infrastruktur.
Når de nu har øjnene rettet mod Århus Amt, må man håbe, at der falder en klatskilling på 4,5 mio. kr. af til at gennemføre skinnerenoveringen på Grenå-banen helt til Grenå Havn.
At staten betaler fuld dækning til den niveaufri skæring af Grenåvej, er nok for meget forlangt. Men i Grenå er det også en socialdemokratisk borgmester, der har ført langvarige forhandlinger.”
Kilde: Skrevet af Bent Mikkelsen fra Grenå i Djurslands Posten d. 3. november
unavngivet