Poul Ovesen, der døde i sidste week-end, har øjensynligt haft mange venner, for vi har fundet endnu et mindeord, denne gang fra en nordjyde, som skriver:
”D. 30. oktober blev jeg kontaktet af en gammel rokammerat fra Viborg, der fortalte mig, at Poul Ovesen, der i rokredse altid blev omtalt som P.O., pludselig var død.
Poul Ovesens betydning for mig og utallige andre motionsroere i Nordjylland og omegn kan ikke undervurderes. Han fik mig på benene igen i 1984, da jeg var blevet opereret for discus-prolabs. Jeg blev rådet til at genoptræne min krop ved at svømme. Det gjorde jeg tilfældigvis i Grenå Roklubs den gang meget aktive svømmeafdeling.
Da jeg startede, kunne jeg lige knap og nap svømme på tværs af banerne, og jeg var ved at opgive svømningen, men Poul Ovesen, der dengang var ansvarlig for svømningen som for så meget andet i Grenå Roklub, opmuntrede mig, og så begyndte det at gå fremad, til jeg nåede de 500 meter. Da opfordrede han mig til at begynde at ro, hvis jeg også lærte at tage en redningsvest på i vandet og træde vande i tre minutter.
Begge dele lykkedes, og Poul Ovesen fik mig med ud at ro, og i de 20 år, der er gået siden, har jeg roet i tusindvis af kilometer både sammen med Poul Ovesen, men også sammen med hans mange gode venner i det nordjyske. Jeg var medlem af Grenå Roklub til 1991, da jeg af arbejdsmæssige grunde flyttede til Frederikshavn. Jeg mindes med stor glæde utallige roture langs Djurslands kyster sammen med Poul Ovesen, hvor vi gik i land, og hvor dagens varme ret var spejlæg med makrelguf eller andre uforlignelige retter, fester hvor han, som det musikalske menneske han var, gik foran både i sangen og dansen. Jeg mindes også dén respekt, der stod om ham, når han arrangerede Fagenes Fest, løvfalds- og løvspringsture, når han redigerede roblade og alle de andre steder, hvor han gik foran, og hvor tingene blev gennemført og var i orden.
Poul Ovesen fik ikke kun medgang hér i livet, men han kæmpede videre, uanset hvor mange dybe stød, han måtte lægge krop til. Han var trofast over for gamle venner og roningen, og da jeg så ham sidste gang i august i Frederikshavn til kaproningen Deget Rundt, forsøgte han stadig at få mig gjort til en ordentlig roer, men jeg blev næstsidst.
De sidste gange, jeg var sammen med ham, udstrålede han stor glæde over forholdet til datteren og over rollen som morfar. Datter og børnebørn har nu lidt et stort tab. Jeg håber, de med tiden vil kunne glæde sig over minderne, sådan som jeg må.
Når styrmanden vil have roerne til at holde op med at ro, lyder kommandoen: ”Vel roet!”
Ved Poul Ovesens død har disse ord fået dén betydning, ordene lægger op til. Vel roet, Poul Ovesen!”
Kilde: Skrevet af Mogens Pedersen fra Frederikshavn i Randers Amtsavis d. 5. november
unavngivet
05/05 2023
