Tak til
 






  
05/05 2023

Løsgående hunde på Havnevej

En borger fra Grenå er blevet godt træt af at møde løse hunde på og omkring Havnevej – til fare for både trafikanter og hunde. Næste gang vil han ikke tøve med at tilkalde folk fra et dyreinternat, truer han med i følgende indlæg:

”Så skete det igen. På én af mine aften-lufteture med mine to hunde kom en stor hvid herreløs omstrejfende hund – uden halsbånd – ud af mørket og stod derovre på den anden side af Havnevejen.
I det samme dukkede en bil op længere nede, og jeg frygtede at blive vidne til en grum påkørsel af et uskyldigt dyr. Så skete dét, jeg frygtede – hunden løb over vejen for at komme over til mine hunde, men bilisten nåede at foretage en kraftig opbremsning uden at påkøre hunden, der løb ned ad en sidevej.
Jeg må spørge mig selv: hvem er disse uansvarlige hundeejere, som udsætter deres hunde for dén risiko, det er at blive påkørt og i øvrigt være til fare for både cyklister og bilister? Hvem er det, der synes, det er nemmere at lade hunden lufte sig selv frem for at gå tur med den?
I en anden situation fik jeg hold i en hund med halsbånd og navneskilt – en hund, som flere gange havde strejfet rundt på Havnevejen uden ejer. Da jeg ringede til Grenå Politi, ville de i første omgang ikke hjælpe. Efter kontakt til Dyrenes Beskyttelse og Falck, som informerede om, at det er politiets opgave at indfange løse hunde, ringede jeg igen til politiet, og denne gang kom to politifolk til stedet, og de fandt efterfølgende ejeren til hunden. Men hvis jeg en anden gang møder en herreløs hund, bliver det ikke politiet, jeg kontakter, men Dyreinternatet i Århus, for det vigtigste er at hjælpe hunden og forhindre, at den bliver påkørt i trafikken.
Disse historier er endt godt, men jeg bliver vred på de hundeejere, som sætter deres hunds og menneskers liv i fare ved at lade deres hunde strejfe rundt og lufte sig selv. Dét at have hund er et stort ansvar, som blandt andet indebærer, at man må gå tur med sin hund uanset tid, vejr og vind.”

Kilde: Skrevet af U. Helweg Rothe fra Grenå i Randers Amtsavis d. 18. november

/jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam