har brug for et kursus i takt og tone
I forrige uge havde jeg her i Grenaa Bladet et indlæg i om skatteforvaltningen - affødt af fortalte hændelser fra min bekendtskabskreds.
I det førstanførte tilfælde med min gode ven malermesteren, fastholder jeg hvad jeg skrev.
Men i det andet tilfælde med de afleverede bilag, er jeg efterfølgende blevet kontaktet af vores kommunaldirektør Kjeld Overgaard Jensen, som kunne give en helt anden forklaring end den jeg var blevet præsenteret for. Det viser sig, at det ikke var det materiale, jeg fik oplyst, som jeg havde set blive afleveret på skatteforvaltningen.
Således ser det ud til, at der er færre på skatteforvaltningen, der trænger til et kursus i takt og tone, end jeg i første omgang troede.
Det er den slags problemer, der kan opstå, når det er en ugeavis. Og reaktionen på min første mail og henvendelse til rådhuset først finder sted ved Kjeld Overgaard Jensen 3-4 dage senere, og efter ugeavisens deadline, hvor læserbrevene er »røget i trykken«. Så er mine muligheder for at korrigere mit indlæg forpasset!
I malermesterens tilfælde er der ingen vaklen i geleddet, og hans fremstilling af sit møde med een bestemt ansat i skatteforvaltningen understøttes af andre, der har oplevet noget lignende fra samme person.
Og i disse beskrevne tilfælde er jeg slet ikke i tvivl om, at disse beretninger holder. Jeg bliver derfor nødt til, foranlediget af Kjeld Overgaard Jensens henvendelse til undertegnede, at præcisere mit angreb helt konkret på een enkelt ansat inkassoafdelingen!
Tekst & Musik:
Jens Jensen
Fuglevænget 8
8500 Grenaa
Kilde: Grenaa Bladet
Rex