Omkring en femtedel af landets unge får aldrig en rigtig uddannelse, viser de nyeste tal. Det bekymrede en brevskriver i går, og i dag er det så et bestyrelsesmedlem fra Teknisk Skole i Randers, der har følgende kommentar:
Færre unge tager en uddannelse. Udviklingen går den forkerte vej. Det er alarmerende kendsgerninger, som Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF) pegede på i sidste måned.
Den såkaldte ”restgruppe” af unge, der ikke tager en kompetencegivende uddannelse, er fra 2000 til 2002 steget fra 20,5% til 24,8%.
AKF peger helt rigtigt på, at det er en katastrofal tendens, dels fordi stort set alle er enige om, at øget uddannelse er nøglen til Danmarks fremtidige velstand, dels fordi udsigterne er dårlige for den femtedel af de unge, der ikke fuldfører nogen uddannelse ud over folkeskolen.
Hvis man ikke får en uddannelse i de unge år, er der en markant større risiko for at blive afhængig af overførselsindkomst fra staten.
AKF begrunder stigningen med følgende tre forhold:
1) Flere unge går aldrig i gang med en uddannelse efter folkeskolen.
2) Det høje frafald på de erhvervsfaglige uddannelser.
3) Flere falder fra gymnasiet eller HF eller bruger aldrig deres studentereksamen til at tage en videregående uddannelse.
Regering og opposition har travlt med at give hinanden skylden for den negative udvikling. Sandheden er formentlig, at der netop ikke er nogen lette løsninger. Det er et komplekst problem. Og i stedet for at gøre hinanden til syndebukke vil jeg som bestyrelsesmedlem på én af Østjyllands største erhvervsskoler, Randers Tekniske Skole, opfordre alle erhvervs- og uddannelsesaktører til at arbejde sammen om at imødegå den negative udvikling.
Samarbejde, dialog og ansvar er efter min mening den eneste reelle løsning på dét samfundsproblem, som det jo er, at så mange mennesker i den unge alder ikke deltager i vores produktion.
Erhvervsuddannelserne er målrettede og resultatorienterede; de er og bliver fremtidens fundament.
Samarbejdet må derfor først og fremmest baseres på at betragte erhvervsuddannelserne som nøglen til at få ændret den negative udvikling. Erhvervsuddannelserne/de faglige uddannelser bør være et tilbud til de unge, der i dag havner i restgruppen.
Vejledningsmæssigt må der samarbejdes om at fraråde flere af de unge, der vælger gymnasiet, og som ikke kan klare kravene og falder fra eller får en for dårlig studentereksamen. Disse unge var langt bedre tjent med at tage en erhvervsuddannelse.
Det er også erhvervsuddannelserne, som bør tiltrække de unge, der aldrig går i gang efter folkeskolen. Her er det blandt andet samarbejdet med produktionsskolerne og erhvervsskolerne, der er vigtigt, ligesom de erhvervsdrivende er nødt til at påtage sig et ansvar for at oprette endnu flere praktikpladser.
Hvis selvtilliden er i bund efter personlige og evt. faglige nederlag i folkeskolen, ja så er det en spand koldt vand i ansigtet, at der heller ikke er mulighed for at få en praktikplads!
Dertil kommer, at mange af dem, der i dag går i gymnasiet, for år tilbage ville have valgt erhvervsskolerne. Men mangelen på praktikpladser skræmmer dem væk i dag.
Endelig er uddannelsesinstitutionerne (grundskoler, produktionsskoler og erhvervsskoler) også nødt til at samarbejde om de pædagogiske udfordringer, der ligger i, at kravene til de almene boglige færdigheder er vokset voldsomt de seneste år. Det gælder også på erhvervsuddannelserne.
Pædagogerne må derfor i endnu højere grad arbejde med undervisningsformer, der passer den enkelte.
Husk på, at fremtidens fundament måske kun er erhvervsuddannelserne.
Kilde: Skrevet af konservativt byrådsmedlem og bestyrelsesmedlem på Randers Tekniske Skole, Karsten Skjø
Rex
05/05 2023
