I går bragte vi en Venstre-kvindes synspunkter om at lade den meget omtalte PISA-undersøgelse medføre, at nogle af værdierne ved ”den sorte skole” måske kunne indføres på ny. I alt fald opfordrede hun til, at man tog debatten om værdierne i folkeskolen.
En lærer fra Randers tager hér denne handske op. Han mener nemlig tværtimod, at undersøgelsens resultater bliver tolket helt forkert, og dét får ham til at skrive følgende:
Så har vi fået en ny Pisa-undersøgelse. Aviser og andre medier erklærer ukritisk, at det står dårligt til med folkeskolen, uden overhovedet at tage hensyn til dén kritik, der har været rejst af undersøgelsens metoder.
Statsministeren synes, det er for galt, og undervisningsministeren siger, at hendes skole er for dårlig. Hun burde da i hvert fald vide bedre.
I 1992 lå det danske fodboldlandshold omkring en 12. plads på ranglisten i Europa. Alligevel blev holdet europamestre. Hvordan kan nogle tro, at det er muligt at lave ranglister over landenes skolesystemer, når det ikke engang er muligt i fodbold, hvor man i det mindste spiller efter samme regler.
De forskellige lande har netop sat meget forskellige formål op for deres skolevæsener, derfor er det så vanskeligt at sammenligne.
Den danske folkeskole har et imponerende formål – ikke alene skal børnene have kundskaber, de skal også lære at tage stilling og handle.
Der er virkelig grund til at beundre de politikere, som blev enige om dette formål.
Egentlig er det Grundtvigs skyld, at danske skoleelever klarer Pisa-testen dårligt.
Grundtvigs kamp mod den sorte skole har langsomt båret frugt, så vi i dag har en skole, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
En skole, som lægger vægt på den enkelte elevs personlige udvikling, og hvor forståelse af sammenhæng er vigtigere end gold udenadslæren.
Derfor er Danmark ét af de mest velfungerende samfund. Det hævdes, at vi er det femte-rigeste land målt pr. indbygger. Er dette ikke i sig selv et bevis på, at vi har en god skole?
I mange andre lande har man en test-kultur – hér tror man, at børn kun har lært noget, hvis en test har vist det. I Danmark er dén tankegang meget fjern, for i den danske skole har man for længst indset, at de virkelige idéer er umulige at teste.
Det er let at undersøge, om børn kan 7-tabellen, eller om de kan stave. Men allerede, når man vil til at undersøge, om de kan læse, bliver det vanskeligt. Det er svært at måle, hvor godt de forstår dét, de har læst. En test, der viser et barns personlige udvikling, er en næsten umulig opgave.
Pisa-undersøgelsen drejer sig meget om parat-viden, og derfor må danske børn nødvendigvis klare sig dårligt. Nogle af undersøgelsens spørgsmål indgår slet ikke i de danske læseplaner.
En ting, der er faldet meget i øjnene ved Pisa-undersøgelsen, er, at 17% af de danske 15-årige ikke kan læse.
Kan det passe, at der i en 9. klasse med 25 elever er fire, som ikke kan læse? Det lyder så usandsynligt, at det må undersøges nærmere. Naturligvis skal alle danskere kunne læse.
Folkeskolen er god, men den kan blive meget bedre.
Én lærer og 25 børn er stadig almindeligt – i de sidste år er der endda blevet lidt flere børn pr. lærer i gennemsnit. Dét er ikke optimalt, når der skal tages store hensyn til det enkelte barn.
Slidte bøger og forældede undervisningsmidler er heller ikke det bedste grundlag. Dårligt vedligeholdte lokaler med nedslidte møbler, som ikke passer til børnene, er ikke særligt inspirerende.
I Randers er skolerne gode nok. Det må byrådet være helt overbevist om, ellers ville man vel ikke turde skære ned på folkeskolen hvert eneste år.
Hvis man regner i faste priser, er folkeskolen alene i denne byrådsperiode beskåret med over 10%.
I forvejen lå Randers under gennemsnittet. I 2003 brugte man i Randers 49.093 kr. pr. skoleelev, mens landsgennemsnittet var 52.178 kr.
Vil politikerne i Randers hellere have et nyt badeland end en god folkeskole?
Kilde: Skrevet af lærer Otto Holdgaard fra Randers i Randers Amtsavis d. 17. december
Rex
05/05 2023
