Tak til
 






  
05/05 2023

Regeringens brudte løfter

En radikal folketingskandidat fra Randers skrev før jul følgende ”modtale” til statsministerens forventede nytårstale:

Snart holder statsministeren sin nytårstale, som i høj grad bliver en valgtale. Her vil han uden tvivl give seerne dét billede, at VK-regeringen er handlekraftig og holder, hvad den lover.
Statsministeren vil forsøge at sælge kommunalreformen som den største administrative reform i vores generation – de kritiske iagttagere vil kalde det for falsk markedsføring.
Havde markedsføringslovens regler for køb og salg af varer og tjenesteydelser været gældende indenfor politisk markedsføring, så kunne borgerne anmelde Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti til forbrugerombudsmanden for dårlig markedsføringsskik; de har givet forkerte, mangelfulde og vildledende oplysninger i promoveringen af Strukturreformen:

- De oplyste ikke før folketingsvalget, at de havde i sinde at gennemføre en kommunalreform, som indiskutabelt betyder store ændringer i borgernes hverdagsliv

- De har aldrig oplyst, hvad kommunalreformen kommer til at koste i kroner og øre. De har aldrig fortalt, at to-cifrede milliardbesparelser på de kommunale kerneydelser bliver en konsekvens af reformens gennemførelse; f.eks. på skole-, børne- og ældreområdet – dét kan ikke undgås, da VK`s skattestop fastholdes.

- De har aldrig fortalt vælgerne, at storkommunerne kommer til at kontrollere sig selv på miljøområdet – som at ”sætte ræven til at vogte gæs”!

- De har ikke fortalt vælgerne, at de holder udsalg på natur. Enestående natur vil komme til at vige for veje, byggeri og arbejdspladser

- De oplyser vælgerne, at nærdemokratiet styrkes, hvor sandheden er, at reformens medfølgende bemyndigelseslovgivning styrker staten på bekostning af kommunerne.

V, K og DF`s ”varefakta” i denne sag lever ikke op til god markedsføringsskik (demokratisk skik). De skal være glade for, at forbrugerombudsmanden ikke kan skride ind.
De danske vælgere kan endnu nå at skride ind overfor V, K og DF, når folketingsvalget kommer; simpelthen ved at dømme flertallet ude.
Kommunalreformen er et dårligt stykke politisk håndværk, hvor der er brug for, at de værste fejlskud rettes; og hertil kræves et nyt politisk flertal i Folketinget.
Krydset ved folketingsvalget i det nye år er ét af de vigtigste i nyere tid. Der er fremtiden til forskel.

Kilde: Skrevet af den radikale folketingskandidat Mogens Nyholm fra Randers i Randers Amtsavis d. 20. de

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam