En nordenfjords socialdemokrat lægger sig i samme spor som ovenstående med sit syn på den omdiskuterede PISA-rapport:
Alle leder tilsyneladende i øjeblikket efter vejen til en bedre folkeskole, og skal man tro ministeren, så er denne vej nem at finde, for eleverne skal bare testes noget oftere.
Men eleverne i folkeskolen bliver ikke bedre af at foretage flere test eller lade lærerne undervise mere. Vejen går nærmere via opbakning og tydeligere engagement.
Hvor ville det være forfriskende nyt, hvis vi kunne komme dérhen, hvor undervisningsministeren, DA og såkaldte ”eksperter kaldte til opbakning frem for til angreb. Hvor ville det være herligt, hvis de sagde: ”Bak jeres skole op, stil krav, hav klare forventninger, gå i dialog, deltag i skolens liv, tag jeres del af ansvaret og stå ved det”.
Man kan ikke drive skole, uden at alle er sig sit ansvar bevidst, og der er mange, der skal løfte ansvaret. Det er lærerne, det er ledelsen, det er børnene, det er forældrene, det er politikerne. Og det er altså også erhvervslivet.
Dét at drive skole i dag er et fælles projekt. Man kan ikke bare melde sig ud og sige, det må lærerne klare i skoletiden. Dét at drive skole handler om mange ting, og ikke alt lader sig evaluere og måle, for hvordan måler man eksempelvis succésraten, når vi taler udvikling af sociale kompetencer?
Det er fint at stille krav til både skole, ledelse og lærere, men gør det ud fra et reelt ønske om at gøre gode skoler bedre. Vis forståelse for, at det tager tid at gennemføre reformer, og at man bør have modet til at vente på resultaterne af den første reform, før man søsætter den næste.
Tro det eller lad være, men de gennemgående nøgleord hos flertallet af danske lærere handler om kvalitet, udvikling og faglig stolthed. Faglig stolthed er nemlig ikke kun forbeholdt murere, tømrere, smede o.s.v. Og det er nu sjældent, at man bliver endnu bedre, det er nu sjældent, man skaber mere nytænkning, hvis man gang på gang får at vide: I laver for lidt, og dét, I laver, er for dårligt.
Gang på gang hører vi Finland trukket frem som det gode eksempel. De er dygtige til næsten alt, kan vi læse. Måske skulle vi se lidt på den finske skolekultur – det er en kultur med en indbygget og grundlæggende opfattelse, at lærergerningen har højstatus.
Det er attraktivt at være lærer i den finske skole, bl.a. fordi lærerne oplever, at de bliver bakket op ikke kun af forældrene, men også fra politikerne og erhvervslivets side.
De, der siger, at alle vil udvikling, men ingen vil forandring, har efter min opfattelse ikke hentet deres erfaringer fra det danske skolesystem. Grundlæggende er det min oplevelse, at lærere generelt er parate til også at deltage i det fælles projekt, som det er at gøre gode skoler bedre. Men – udgangspunktet skal netop være tillid og vilje til kvalitet samt ærlig interesse for skoleudvikling.
En bedre skole til gavn for eleverne og i sidste ende også til gavn for landet handler om respekt, gensidig respekt.
Lad os begynde dér, så går det danske skolesystem en god og spændende fremtid i møde.
Kilde: Skrevet af S-folketingskandidat Lars Bang fra Gassum i Randers Amtsavis d. 20. december
Rex
05/05 2023
