Tak til
 






  
05/05 2023

Sort tale

Af Mårten Breum
Industriarbejder og forfatter
Søndergade 26
Kolind

Per Dalgaard - føreren fra Ryomgaard - ynder at henvende sig til os djurslændinge omkring nytår. Som en from præst tager han sin lille flok i ed. De bange. De uvidende. De hadefulde. Og han læser hadets evangelium ud over os igen, igen. Om de “fremmede”, der vil tage vores piger. Om en paradistilstand i Danmark, som aldrig har fandtes. Om muslimske menneskers ønske om omstyrtning af demokratiet.
Per Dalgaard: Jeg er barnebarn af en modstandsmand. Jeg ved, at den “fredelige, kristne kultur” i det 20. århundrede to gange har påført verden verdensomspændende krige, som har kostet hundrede af millioner af døde. På nazisoldaternes bælter (ja, der var faktisk mange tusinde danskere, der gik i tysk krigstjeneste under SS-banneret - også den gang) stod “Gud med os!”. Jeg selv, der har rejst i Irland ved, hvordan den protestantiske religion kan perverteres til fascisme under de rette forhold - de samme forhold som Dalgaard, Langballe og Krarup prøver at skabe - hvor de forvandler Jesus’ kærlighedsbudskab til had - “dem mod os!”...


Men ikke nok med det! Når Dalgaard i sit hyrdebrev tager fat i Århus som en særligt plaget by, er jeg enig. Men det sete afhænger tit af øjnene, der ser.
Århus er af Politiets Efterretningstjeneste udråbt som Danmarks naziby nr. 1! Nattelivet i Århus er præget af bander af skaldede og dårligt begavede slagsbrødre, der overfalder folk, der ser “provokerende” eller fremmede ud. Og her kan man tale om rovdyrmentalitet! 14 mod én er gode odds for de danske danskere, som vores “fredelige lille land” har fostret. Hvem behøver jeg nævne mere? Narkomaner, pædofile, rockere. Jo, vi kan selv!
Vil du gerne slås i hartkorn med dem, Dalgaard? Og hvordan tror du, at en fredelig, velintegreret muslimsk familie har det med at blive slået i hartkorn med jihad-rødderne fra Gjellerup? Jeg har intet mod jødedom, kristendom eller Islam. Men alle tre religioner er kendt for at missionere - og ville omvende hele verden. Og i dette forsøg er der altid nogle, der bliver fanatiske. Sådan er det desværre bare - og vi må gøre vores for at være moderate - hvilket jeg hermed prøver at være over for en ekstremist. Og jeg siger det samme til fundamentalistiske muslimer, som jeg siger til den fundamentalistiske Dalgaard: Slap af!

Vi danskere har just vist et broderskab og en solidaritet ud over alle grænser. Vi har taget hele det indiske oceans millioner af sorte og brune mennesker ind i vores hjerter. Vi har sendt millioner af vores egne penge - for regeringen har skåret ned på støtten til de fattige og sultne for at give dem til de rige i Danmark i form af skattelettelser (der er skåret over 2 milliarder i u-landhjælpen) - og vi har givet flot. Og muslimske skolepiger på Sumatra og hinduistiske fiskere på Sri Lanka vil få glæde af vores næstekærlighed, efter at deres liv er blevet lagt i ruiner af en naturkatastrofe uden nåde.
Se, det er kristendom. Jesus var ikke bange. Og han gik ikke ind for had. Han sad mellem toldere, ludere og syndere. Han ville have siddet sammen med den danske udgave af niggere, som muslimerne er blevet det - andenrangs borgere. Og Jesus ville have frydet sig over alle os, som uanset race og nationalitet hjælper de lidende. For vi er alle mennesker.
Basta!

Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam