Af Thøger Pauli
Thorsagervej 40
Skarresø Mark
Rønde
Mange har ytret sig i debatten om, hvad den kommende sydlige kommune på Djursland skal hedde, og snart følger debatten om, hvor rådhuset skal ligge.
Hvad navnet angår ville det nok være passende at kalde syd-kommunen for Guldkysten. Så kan man kalde den nordlige kommune for Slavekysten. Så er brikkerne på plads, når man nu ikke vil "dele i porten".
Debatten om rådhuset kan gøres lige så let. Følg eksemplet på Bornholm, hvor man placerede de enkelte afdelinger i forvaltningen på de eksisterende rådhuse og brug resten af rådhuset til beboerhuse, biblioteker, foredragsrum osv. og gør bustrafikken i de nye storkommuner gratis. Så kan man komme rundt og komme hinanden ved, og pensionisterne eller andre uden interntforbindelse kan komme i kontakt med deres forvaltning.
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
Rex