En radikal folketingsmand retter følgende angreb mod den siddende regering:
VKO-partierne har pæne meningsmålinger, og dét er ene og alene forklaringen på, at statsministeren har valgt at udskrive folketingsvalg – egentlig en ret usaglig begrundelse.
Valgudskrivelsen falder godt i tråd med VKO-flertallets politiske gerninger i de seneste tre år. Her har saglighed og troværdighed heller ikke altid været i højsædet.
Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti gik i krig i Irak uden et FN-mandat. Deres vigtigste motiv var, at Irak havde masseødelæggelsesvåben. Eftertiden har vist, at Foghs og USA`s præsident Bush` oplysninger ikke var troværdige.
VK har i de seneste år gentagne gange udtalt, at arbejdsløsheden ville falde. Sandheden er, at 40.000 danskere har miset deres job under VK.
VK lover nu danskerne skattelettelser, men oplyser ikke, at det på sigt nødvendigvis må betyde besparelser på de offentlige budgetter, for eksempel hos børnene, de ældre og på uddannelserne.
VK har foretaget massive milliardbesparelser på miljøområdet. Miljøeksperter advarer om konsekvenserne. Nu har Fogh så ansat en miljøminister med skærmtække til at bestyre de skrabede miljøbudgetter – det ændrer altså ikke på miljøets sande tilstand.
Der er gode grunde til at stække VK(O)-flertallet.
Det Radikale Venstre vil arbejde for at sikre velfærdssamfundet for kommende generationer, sikre at miljø og sundhed kommer højere på den politiske dagsorden samt at FN`s myndighed tages alvorligt.
Der er fremtiden til forskel ved valget d. 8. februar!
Kilde: Skrevet af R-folketingskandidat Mogens Nyholm i Randers Amtsavis d. 20. januar
rex