Af Lilian Kaasing Sørensen
Vestergade 33
Ryomgård
Kære Per Dalgaard
Hvad gik galt i din juleferie? Jeg kan godt forstå julefreden var godt skjult for dig med så hadske tanker om dine medmennesker, men hvad har dog ansporet dig til så grumt et indlæg. Hvad vil du med det? Hvem vil du nå? Er der nogen, der har taget noget fra dig eller er det et simpelt valgoplæg? Valgflæsk måske? Så må man da sige, at der er meget lidt sul på det.
Du skriver det som et ønske om – på trods af – god jul og et fredfyldt nytår og indlægget er at læse i første nr. af Lokalavisen i år. Hvor har du ellers profileret dig med det, for det kan da ikke være nok at plante hadet og angsten i os her i den fredelige Midtdjurs kommune. Det minder om nazismens proklameringer i Tyskland nogle år før 2.verdenskrigs udbrud i 1939.
Jeg har altid undret mig over Dansk Folkepartis (DF) evne til at manipulere med tal og holdninger. Den seneste opgørelse over udenlandske borgere i Danmark siger knap 200.000 personer, hvoraf de ca. 60% er skandinaver og EU-borgere,. Derudover er der jøder, hinduer, buddhister og andre. Ca. 15% af dem fra mellemøsten er kristne, derefter er de fleste af resten muslimer. De, der er født i Danmark er jo danskere.
Men ligesom en kristen ikke bare er en kristen, så er en muslim ikke bare en muslim, idet der er ca. 750 forskellige måder at være muslim på, ligesom der er omtrent lige så mange måder at være kristen på. At kalde islam for en krigerkultur er lidt af en tilsnigelse, som der absolut ikke er belæg for. Islam er en bogstavsreligion, hvor Gud (Allah) taler gennem koranen, som er Guds hellige ord fortalt til profeten Muhammed Ali og kristendommen er en.åbenbaringsreligion, hvor Gud har åbenbaret sig i sin søn Jesus Kristus, sand Gud og sandt menneske. Derudover har jødedom, kristendom og islam samme oprindelse og er således meget nært beslægtede.
Prøv at læs historien og du vil finde, at det lige så vel er kristendommen, der kan kaldes en krigerkultur – korstogene og fx, jesuittermunkene, der tvangskristnede alle de kom i nærheden og dræbte resten under koloniseringen osv. Og hvad med al den pædofili i den katolske kirke, vi næsten dagligt konfronteres med, religionskrigen i Nordirland mellem protestanter og katolikker, der mere eller mindre har pågået de sidste 4-500 år og mange andre uhyrligheder begået i kristendommens navn. Tænk fx på Luthers brud med pavekirken i begyndelsen af 15-tallet, bl.a. på grund af dens usigelige rigdomme og grådighed, hvor man også tjente penge på menneskers frygt ved at sælge afladsbreve for afdøde slægtninge. Også kristendommen har fundamentalister og ekstremister, og jeg tror ikke, vi på nogen måde er bagefter set i et historisk perspektiv, og de kristnes blodspor er vist lige så brede som muslimernes. Skal man forsvare sit eget – og det synes jeg man skal – så skal man være ærlig og objektiv og ikke indfedte det i en Morten Koch-kultur af fred og idyl, hvor ondt er ondt og godt er godt. Sådan er verden ikke, den har aldrig været det og den bliver det aldrig. Og selvfølgelig vil muslimerne missionere og omvende alle. Det vil vi kristne også. Det står faktisk i Matthæus-evangeliet, at vi skal, (Matt. 28,16-20).
Dette siger jeg ikke for at forsvare islam, men for at forsvare muslimernes og alle andres ret til både at eksistere og at missionere. Vi har både religionsfrihed og ytringsfrihed (med ansvar) her i landet, og så må folk have deres religion. Egentlig er det jo en kæmpeudfordring for folkekirken at blive konfronteret med mennesker, hvis tilgang til deres religion er anderledes end vores. Pludselig blev vi nødt til at tage stilling til vores egen religion, og hvad den betyder for os og religion og kirke er blevet meget synlig. Det er således ikke galimatias og kulturforræderi, at danske, kristne præster inviterer muslimerne til kirkens arrangementer. Åbenhed, synlighed, samarbejde, venlighed og accept har alle dage ført meget videre, bredere og længere end afstandstagen og lukkethed. Det hænder sig jo også, at nogle går over til kristendommen netop på grund af samarbejdet og imødekommenheden. Og det er trods alt kun gennem mødet med det andet menneske, vi kan nå hinanden. Eller skal vi lave en lov, der forbyder islam i Danmark – så må de andre religioner jo også ud?
Det kom til at handle meget om religion, men det er jo også omdrejningspunktet. Det er netop islam, du ikke kan lide og den, der indeholder både politikken og kulturen i den muslimske verden, den der kun har negative handlinger mod det danske samfund. Ja, måske for fundamentalisterne, men mange muslimer har det med islam som mange danskere har det med kristendommen , de er vanemuslimer. Desuden vil de fleste yngre europæiske muslimer gerne have løsnet båndene til deres religion.
Nu kan du så angribe mig og hævde din ytringsfrihed, men mit indlæg har intet med ytringsfrihed at gøre. Det er ren moral eller etik, to sider af samme sag. Jeg synes ikke, man har lov til at nedgøre et helt folk på den måde, som du har gjort i dit indlæg. Det er nogle helt uhyrlige ord og begreber du bruger. Det kan kun fremme had og afstandstagen mod muslimerne hos dem, der ikke tænker sig om – og i højeste grad muslimernes antipati imod danskerne, for ingen orker at vedblive med at kæmpe for accept fra mennesker, der ikke respekterer dem og bruger dem, og muslimer er faktisk venlige mennesker lige så vel som de fleste danskere og alle andre. Også derfor er dit indlæg så forkasteligt. Og farligt for integrationen. En gammel fysisk lov siger, at tryk avler modtryk. Forstår du hvad det betyder? Forstår du, at der hvor der er store koncentrationer af fremmede kan kedlen koge over en dag?
Jeg synes heller ikke det er i orden med de grupper af unge, der terroriserer og er kriminelle på andre måder. Selvfølgelig synes jeg ikke det , men jeg tror heller ikke på fremskridt, før de unge kan motiveres til uddannelse, og det kan de ikke, før de kan se det nytter at lære dansk og få en ordentlig uddannelse – at der så også er et job bagefter – had og nedgørelser hjælper i alt fald ingen, slet ikke os selv.
Kilde: skrevet i lokalavisen Nørre- Midtdjurs 20-01-2005
rex