Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Grenaa-hilsen fra Sri Lanka

Grenaa-pigen Jannie Jensen - datter af Poul Erik (brillemand) Jensen - er i øjeblikket på den katastroferamte ø Sri Lanka, hvor hun og hendes ven Stig Elgaard (der er fra Trustrup) har arbejdet de sidste 2 år. De var så heldige at være hjemme på juleferie, så de undgik at komme i nærkontakt med tsunamien, men de tog derned 2. juledag - altså samme dag, som katastrofen indtraf. Grenaa Bladet har modtaget en hilsen fra Jannie Jensen - med samt en opfordring om at yde økonomisk støtte til den nødhjælpsorganisation, som hun er en del af. Jannie Jensen skriver som følger:

Kære alle - Hermed en hilsen fra Sri Lanka for at fortælle, at vi har det godt.
Situationen på Sri Lankas kyster er, som I nok har set kaotisk og temmelig desperat. Folk har mistet ALT, bor i templer, på høje eller hvor de nu kan finde et tørt sted at være. Mad, drikke og daglige
nødvendigheder skal bringes ind fra Colombo. Udover at mange har mistet deres familie og venner, mangler de fleste alt til dagen og vejen.
Jeg sidder i bestyrelsen for en regeringgodkendt NGO med navnet Caring Hands. Vi er dannet ud fra Sri Lankansk Dansk Forening, hvor jeg ligeledes sidder i bestyrelsen, og alle involverede i Caring Hands har derfor en tilknytning til Danmark. Med truslen om sult og sygdom, prøver vi at gøre hvad vi kan herfra Colombo og beder samtidig Jer om at bidrage til indkøb af mad, vand, tøj, medicin etc. Vi vil hjælpe så mange som muligt, og vores fokus i Caring Hands er de mange børn, der har mistet deres forældre og i mange tilfælde hele deres familie, og derfor ikke har nogen steder at gå hen.
Vi har oprettet en konto i Danmark, hvortil vi beder Jer indsætte et hvilket som helst beløb som hjælp til de mange ramte. Selv et lille beløb kan holde en familie med mad i en uge. Alle pengene vil blive overført ubeskåret til Caring Hands på Sri Lanka. Da vi er en frivillig organisation, vil der være absolut ingen administrationsomkostninger. Caring Hands vil selv sørge for alle indkøbene, samt direkte transport til de værst ramte områder.
Vi har til formålet oprettet en dansk konto. Kontoen er oprettet i June Andersens (der er fomand i Caring Hands) navn, og pengene vil blive overført hver uge til Caring Hands konto i Sri Lanka.
Kontonummeret er: 9885 0000113493 i Sparekassen Sjælland, Vipperød.
Samtidig beder vi Jer om at sende denne opfordring videre til alle Jeres venner og bekendte.
Hvis I har spørgsmål eller vil have bekræftet disse oplysningers rigtighed, er I mere end velkomne til at kontakte mig på tlf. +94 777 845619.
Alle bidrag tæller!

Mange kærlige
hilsner og tak
Jannie Jensen
Caring Hands
på Sri Lanka

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam