er en stemme på Djurslands fremtid!
Vær med til at sætte Djursland på dagsordenen! Vi skal være verdensmestre i at få ledige i gang igen. Det kan ikke nytte noget, at vi lader os skubbe ud på sidelinien. Vi har på Djursland et kæmpepotentiale i form af stabil arbejdskraft, gode uddannelsesinstitutioner, sunde virksomheder og brede udviklingsmuligheder.
En målrettet indsats skal skabe de arbejdspladser, som sikrer velfærd og godt liv for alle os, der bor her på Djursland.
Så derfor siger SF NEJ til meningsløs aktivering og JA til rigtige job. En hurtig afklaring af den enkeltes ressourcer, efterfulgt af eventuel opkvalificering giver større chance for at komme i arbejde igen.
SF vil styrke uddannelserne, for kun på den måde kan Djursland og for den sags skyld hele Danmark klare sig i den stigende internationale konkurrence om arbejdspladserne.
Giv en person en god erhvervsuddannelse og han/hun vil få et godt job. Giv vedkommende løbende kurser og efteruddannelse inden for fagområdet, og han/hun vil med stor sandsynlighed på et eller andet tidspunkt i sit arbejde bidrage til nye måder at organisere arbejdet på, udvikle allerede
eksisterende produkter eller opfinde nye.
En stemme på mig er en stemme på Djurslands fremtid!
Med venlig hilsen
Kirstine Bille
Folketingskandidat
SF i Grenaakredsen
Ã…vangen 35
8444 Balle
Kilde: Grenaa Bladet
rex