Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Udvikling eller afvikling på Djursland - lad os bevare vores svømmebad

Af Helene Svane
Vesterågade 12
8560 Kolind

Gang på gang må jeg konstatere, at det skræmmer mig og gør mig trist, at udviklingen i landområderne og hermed også i Kolind går mere og mere i retning af afvikling istedet for udvikling. Der kan gives mange eksempler på denne afvikling, men denne gang skal det handle om den eventuelle lukning af vores dejlige svømmebad.


Hvor er det trist at tænke på, at så fint et anlæg bare får lov til at forfalde for til sidst at lukke, fordi de ansvarlige har sovet i timen og ikke har vedligeholdt badet gennem mange år.
Som tilflytter til byen var det netop livet med børn, og de tilbud byen har til børn, der trak i retning af at slå sig ned her. Svømmebadet var virkelig et plus. Vi har allerede nu haft mange dejlige timer i vandet, og jeg håber virkelig, at min datter også i år skal svømme i svømmeklubben "Delfinen".
De mange underskrifter samlet ind sidst på sommeren vidnede i høj grad om, at vi er mange, der ønsker at bevare vores svømmebad. Jeg er forfærdet og også fortvivlet, når jeg tænker på, at de ansvarlige politikere ikke kan få øje på, hvor værdifuldt et svømmebad er for byen. Jeg har svært ved at forstå, at man ikke vil afse penge til at vedligeholde et så gammelt og velbesøgt sted som svømmebadet er. Det gælder for svømmebadet som for så mange andre gamle bygninger og institutioner. Tingene får lov til at forfalde. Stille og roligt. Det er synd. Lad os da bevare et svømmebad, som jo for mange år siden blev opført til glæde for borgere i og omkring Kolind. Lad os da være stolte af, at vi har et sådant tilbud til børn og voksne i vores by. Hvad er det der gør, at man nu pludselig ikke synes det er nødvendigt, at svømmebadet bevares? For mig at se kan det kun handle om personlige interesser. Derfor vil jeg gerne gøre opmærksom på, at vi er mange børnefamilier, der sætter stor pris på, at vores børn kan lære at svømme her i byen.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at den sum penge, der mangler til at renovere svømmebadet ikke er større end den er. Det handler om 25 kroner pr. indbygger i kommunen. Så ville svømmebadet have de 200.000 kroner, der er blevet nævnt, som det beløb, der mangler. Jeg er sikker på, at kommunens indbyggere ville være villige til at ofre det, men det kræver en tilkendegivelse fra kommunens side. Politikerne skal ville, at badet skal bevares.
Jeg vil gerne opfordre alle jer, der er enige med mig i, at vi skal bevare vores svømmebad til at give jeres mening til kende. Hvis ikke vi bliver synlige med vores synspunkter, så er jeg alvorligt bange for, at vores børn skal kigge langt efter et svømmebad i fremtiden.

Kilde: Lokalavisen Nørre- Midtdjurs.

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam