Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Hvorfor bygge nyt rådhus?

Debatten fortsætter på det sydlige Djursland, hvor man indtil nu heftigt har diskuteret navnet på den nye storkommune, men nu er det beliggenheden af rådhuset, det drejer sig om. Det skriver en Ebeltoft-borger følgende om:

Nu har man hørt dét med? Midtdjurs` borgmester Kim D. Poulsen (V) vil iflg. Ugeavisen sælge de fire gamle rådhuse og opføre et nyt rådhus ved Tirstrup Lufthavn. Man tager sig til hovedet.
Hvad tænker du dog på, kære borgmester? De planer synes at være helt ude i hampen – for at bruge et forslidt udtryk. Som om der ikke er rådhuse nok i den nye Kalø Kommune, som den vel kommer til at hedde. De fire rådhuse synes at fungere efter hensigten.
Som Ebeltoft-borger vil du nok mene, at jeg tror, det vil være utopi at bevare rådhuset i Ebeltoft, som det er. Men det gør jeg ikke. Jeg mener i ramme alvor, at dét er et rådhus, der præsenterer sig. Der er meget plads, men om det er nok, skal jeg ikke kunne sige.
Borgmestrene i Rosenholm og Rønde mener nok, det ikke vil være praktisk at have rådhuset det mest synlige sted i kommunen.
Men hvorfor bygge nyt? Det kan kun øge skatteprocenten, og dén får vi borgere sikkert nok at mærke, når selve sammenlægningen af de fire kommuner er en realitet.
Det er jo tidligere fastslået, at det ikke bliver billigere, at de fire kommuner bliver til én. Vi har jo også tidligere hørt, at Midtdjurs Kommune har en rigtig dårlig økonomi, ligesom der har været talt om, at kommunen måske skulle under administration. Så det lyder lidt hovski-snovski, at borgmesteren i dén kommune kan komme med så højtflyvende byggeplaner.
Nej, prøv og regn ud én gang til, hvad det vil koste med et nyt rådhus. Midtdjurs-borgmesterens bud på, at de nuværende fire rådhuse vil kunne finansiere et nyt rådhus, kan næppe holde.
Dét tror ikke engang vi molboer på…..

Kilde: Skrevet af redaktør S.E. Rønde Olesen fra Ebeltoft i Randers Amtsavis d. 24. februar

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam