Ebeltofts godt halvfemsårige tidligere borgmester har skrevet følgende kommentar til et indlæg, vi bragte i sidste uge:
Foranlediget af S.E. Olesens indlæg i avisen må jeg vist desværre vurdere en udbygning af Ebeltoft Rådhus til center for den kommende storkommune i gåseøjne som værende endnu mere utænkelig end en nyetablering mellem lufthavnsterminalen og Kolind.
Sidstnævnte ville jo være en fin indbydelse til en efterfølgende af hele Djursland i én kommune. Det forudsætter jo bare, at man samles om at se fremad i stedet for at skue tilbage. Det vil sikkert uden større spild være ganske nemt at forhåndsprojektere end videregående udbygning af et sådant etablissement.
Både landboforeningerne og adskillige andre foreninger har for længst organiseret og samlet sig for hele Djursland. Mon ikke også de politiske foreninger med fordel kunne tage et sådant skridt frem for bare at følge i kommunernes planlagte fodspor.
Kilde: Skrevet af ex-borgmester i Ebeltoft, Jørgen Nielsen fra Knebel, i Århus Stiftstidende d. 27. febr
rex