I Randers Amtsavis har der i længere tid kørt en debat for og imod lukkeloven. Hér er det en repræsentant for de danske købmænd, der giver sit bud på, hvorfor vi efter hans opfattelse er nødt til at have en lukkelov:
Undeer overskriften ”Helt væk med lukkeloven” går tidligere folketingsmedlem for Retsforbundet, Ib Christensen, på ny til angreb på både lukkelov og planlov. Han skriver bl.a., at ”der simpelthen er for lidt konkurrence hér i landet”, og årsagen til dette skulle være planlov og lukkelov.
Jamen, Ib Christensen, forklar lige, hvordan en liberalisering af disse to love, der hidtil har været et bolværk mod øget koncentration af dansk detailhandel og duopol-lignende tilstande på dagligvare-markedet, kan medvirke til øget konkurrence for forbrugerne. Tværtimod så vil de allerstørste blive alt for store og de små dø – og dét kan end ikke et forstærket konkurrence-tilsyn, som Ib Christensen foreslår, forhindre.
I øvrigt er det tankevækkende, at Ib Christensen – som retsstatspolitiker – vil forsvare den ulovlige anvendelse af et ulovligt lavprisvarehus-byggeri i Horsens. Dén slags er i hvert fald krænkende for min retsbevidsthed!
Og ligeså tankevækkende at Ib Christensen i sin modstand mod lukkeloven henviser til, at ”Sverige og andre lande ikke har en lukkelov”. Hvilke andre lande end Sverige? Faktisk er det normale, at man ligesom Danmark har én eller anden form for regulering af butikkernes åbningstider om søndagen – tag bare Tyskland som eksempel!
Netop Sverige er til gengæld et eksempel til skræk og advarsel på, hvad konsekvenserne er for butiksstrukturen, når man ikke har hverken lukkelov eller planlov. I Sverige er al detailhandel nemlig koncentreret i butikscentre ved indfaldsvejene til de store byer, landdistrikterne er stort set støvsuget for butikker, og der er – som tidliger miljøminister Svend Auken engang har udtrykt det – ikke noget mere dødssygt end en svensk bymidte.
Lukkeloven understøtter det fintmaskede butiksnet, som er forudsætningen for bosætningen i landdistrikterne og et spændende butiksliv i mange købstæder.
For det andet er lukkeloven af meget stor betydning for beskæftigelsen i detailhandelen. Forstærkes koncentrations-tendenserne, bliver der færre arbejdspladser, herunder også elever, i dansk detailhandel – og det bliver i øvrigt også vanskeligere for de forretningsdrivende at få både elever og fastholde de nuværende medarbejdere, hvis flere skal arbejde mere om søndagen.
For det tredje er lukkeloven med til at begrænse omkostningerne i dansk detailhandel. Hvis alle butikker skal holde åbent yderligere 39 søndage om året, vil det alt andet lige medføre større omkostninger – uden garanti for, at omsætningen stiger. Risikoen er altså prisstigninger til ugunst for forbrugerne!
Det er trist, at Ib Christensen lukker øjnene for disse kendsgerninger, som stort set hele dansk detailhandel og mange detailhandels-eksperter er fuldstændigt enige om – tilsyneladende fordi han alene er forblændet af et ideologisk betinget ønske om en frihed til at handle alle døgnets timer, syv dage om ugen, 52 uger om året. Dét er der vist ingen, der har behov for – heller ikke Ib Christensen!
Kilde: Skrevet af administrerende direktør i De Samvirkende Købmænd, John Wagner, i Randers Amtsavis d.
rex