Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Efterlønsdebat OK, men…..

Metalformanden i Randers er ikke overraskende tilhænger af efterlønnen. Han mener, at kritikerne af den tager fejl i nogle af deres argumenter, og skriver:

Der er ikke meget nyt i, at de borgerlige vil afskaffe efterlønnen, og der er ikke megen logik i påstanden om, at der spares 20 milliarder ved at udfase efterlønnen.
Mon de gode folk i bl.a. den liberale tænketank tror, at der vil være job til dem, der ellers går eller tvinges på efterløn? Hvis ikke, er der jo ikke en krone at spare, da efterlønnerne eller et tilsvarende antal borgere i stedet vil skulle modtage dagpenge.
Der er brug for en debat om efterlønnen. Alene dét forhold, at flere yngre A-kassemedlemmer – godt inspireret af den evindelige negative omtale – fravælger efterlønnen, bør give anledning til en drøftelse.
Efterlønsordningen er i dag finansieret af et efterlønsbidrag og gennem indkomstskatten. Lønmodtagere, der er tilmeldt efterlønsordningen, betaler således hver måned 382 kr. i efterlønsbidrag og 407,50 kr. i A-kassebidrag – i alt 789,50 kr. pr. måned.
Jeg mener, at der samfundsmæssigt vil være mange fordele ved, at flere er arbejdsløshedsforsikret og tilmeldt efterlønsordningen. En nedsættelse af bidraget til staten og en bedre dækning står derfor på ønskelisten.
Ønsker man, at flere ældre står til rådighed, er det grotesk, at man tvinges på efterløn, hvis man er arbejdsløs og over 60 år. Denne tåbelige regel må selvfølgelig ændres.
Endelig bør reglen om, at al indtægt modregnes, ændres, således at personer på efterløn f.eks. kunne tjene op til 50.000 kr., uden at der sker modregning i efterlønnen.

Kilde: Skrevet af Henrik Leth fra Metal-Randers i Randers Amtsavis d. 16. april

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam