I det følgende beskylder Bent Andersen (DF) Venstre i byrådet for at score points på én af deres mærkesager. Han skriver:
Jeg læser med stor undren, at Venstres byrådsgruppe vil sælge Grenå Rådhus. Svend Brandstrup peger på, at det skulle blive en mulighed for det nye skattecenter.
Da Dansk Folkeparti stillede spørgsmål i byrådet om noget tilsvarende, så vi kunne få flyttet handelscentret nærmere centrum, lød der et rama-skrig – idéen var på forhånd død og ubrugelig.
Nu tager Venstre gudhjælpemig sagen op som eget initiativ og løser én af Dansk Folkepartis mærkesager. Ganske udmærket! Hvor meget skylder vi for dét?
Men det er forfærdeligt, at et parti som Venstre som eventuel kommende samarbejdspartner i dén grad kikker os i bøgerne for at få idéer med kød på.
Men bare fortsæt! Det hjælper os gevaldigt.
Kilde: Skrevet af DF-byrådsmedlem Bent Andersen fra Grenå i Randers Amtsavis d. 29. april
rex