Jeg har med stor overraskelse set Erik Hobergs indlæg om min undren over den manglende interesse, som Grenaa Byråd har vist private investorer og deres idéer - der ellers i høj grad kunne have været til gavn for Grenaas fremtid. Det er ideer og forslag, som er tilflydt Grenaa Byråd gennem flere år, og det er sket uden politiske bagtanker.
Nogle af dem kunne jeg bruge megen tid på at tegne og fortælle om. Men nu opdager jeg så, at min private mening om dette emne åbenbart skal give anledning til, at Erik Hoberg starter sin valgkamp og benytter sit indlæg til at orientere om, at socialdemokraterne valgte at bygge badeland ved Idrætscenteret - med de fordele, det må have for os alle. En idé jeg naturligvis gerne ville kunne støtte.
MEN - skal jeg se tilbage på de oplysninger, som medierne har bragt, så har vi ikke midler til at føre samme badeland ud i virkeligheden, som det på GD-grunden vil kunne udvikle sig til. Derfor kølnes min begejstring en smule. Det, der er useriøst, er, at Hoberg bruger min private mening om kommunale »syltekrukker« til valgflæsk. Men det er vel et forsøg på at skabe indtryk af, at jeg politiserer, og at han forsøger at lukke munden på mig!
Med venlig hilsen
Jørgen Lund
Æblerosevej 69
8500 Grenaa
Kilde: Grenå Bladet
rex