Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Som familiefar og borger her i Grenaa...

Som familiefar og borger her i Grenaa, synes jeg, at vi har mange gode tilbud til vores børn. Et af dem som jeg er mest glad for er vores skønne naturlegeplads. Jeg har besøgt nogle stykker af dem her i landet, men den her i byen har dog altid været den bedste. Men det sidste stykke tid har den desværre ikke helt levet op til det, som jeg husker, da jeg kom der meget. Jeg fik en henvendelse fra en forælder her fra byen, tog ned for at se på den og måtte konstatere, at den har set bedre ud. Det gjorde, at jeg spurgte ind til den på kommunen, og fik her at vide, at Grenaa Naturskole nu har overtaget ansvaret for den.

Det glæder mig derimod rigtigt meget, at jeg for nylig kunne læse, at der nu sker noget og vil gerne benytte lejligheden til at rose både forvaltningen og naturskolen for det de har gjort, og for de planer de har.
Jeg besøgte engang Odense midtby med min familie og så, at de havde nogle spændende og anderledes legepladser til børnene. Det gør, at man godt kan lide at besøge byen, og de børnefamilier, som bor der, må være meget tilfredse. Omvendt har jeg lige været på en ferie, hvor legepladsen ikke var vedligeholdt godt nok - og det lægger man altså også mærke til.
Så en af de fremtidige ideer kunne være flere spændende, anderledes og sikre legepladser - også gerne i midtbyen.

Med venlig hilsen
Leif Lahn Jensen.
Byrådsmedlem for
Socialdemokratiet
i Grenaa Kommune

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam