Mon ikke det kunne have interesse f.eks. for vore trængte fiskere i Bønnerup at læse om Det Radikale Venstres bud på en anden måde at styre det danske fiskeri på end de forkætrede kvoter:
”I relativ ubemærkethed gennemgår dansk fiskeri i disse måneder sin mest alvorlige krise i nyere tid.
Til skade for forbrugerne og til skade for flere tusinde fiskere, der er truet på deres brød. Alle er ofre for en fiskeripolitik, der har spillet fuldstændig fallit og nu må finde sin afslutning.
Sammen med EU har vi i Danmark fået skabt en ondartet regulering, der drukner fiskerne i kontrol og bureaukrati, mens tonsvis af fisk ryger tilbage i havet som dødt materiale - eller sælges sort i havnene.
Denne vanvittige politik medfører, at ingen har noget overblik over, hvor mange fisk, der bliver fisket hvor, og hvordan bestandene egentlig har det.
Og dog har danske politikere i almindelighed, og den nuværende regering i særdeleshed, lidt af en total berøringsangst for at foretage de nødvendige prioriteringer og dermed sikre et bæredygtigt dansk fiskeri.
Frit fiskeri for de små
På den baggrund foreslog Det Radikale Venstre i vinter at tænke dansk fiskeri helt forfra. Det lykkedes at få nedsat tre tekniske arbejdsgrupper, der nu afleverer deres anbefalinger i denne uge, og jeg tør godt spå en heftig politisk debat.
For det er på tide at skabe en helt ny balance mellem de forskellige fiskerier. De små kystfiskere, der ikke har noget udsmid, fisker skånsomt og satser på de fisk, der er mest værd, må prioriteres højere end de store både, der har et stort udsmid, som ødelægger havbunden og som fisker mindre fisk.
Dermed får vi mest økonomi, beskæftigelse og miljø ud af de fisk, der nu engang er.
Tænk hvis vi politikere havde mod til f.eks. at sige: Alle både under 15 meter får licens til at fiske frit inden for 12 sømil, så længe de kun benytter skånsomme redskaber.
Dermed kunne man afskaffe al bureaukrati og kontrol med omkring tre fjerdedele af fiskerne og alligevel have årsmængder tilbage til større både, der ikke kan undgå torsk som en mindre bifangst, men ellers har et fornuftigt fiskeri i de farvande, hvor kystfiskerne ikke kan nå ud.
Og ja, denne løsning ville betyde, at nogle mellemstore fiskere på kort sigt vil komme i klemme. Men så kunne vi jo vælge at koncentrere vores økonomiske støtte til netop denne gruppe, så de kunne lægge op uden at skulle gå fra hus og hjem - eller lægge om til et mere bæredygtigt fiskeri.
Det er tid til at sige tingene lige ud. Der er for få fisk til for mange fiskere.
Sådan behøvede det ikke at være, hvis vi turde fordele fisken på den rigtige måde. Vi stikker blår i øjnene på både fiskerne, forbrugerne og vælgerne, hvis vi bilder dem ind, at vi bare kan fortsætte som hidtil.”
Skrevet af Martin Lidegaard, folketingsmedlem, fødevarepolitisk ordfører (R), i Jyllands Posten d. 3. november
Kilde:
rex