Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Folkeskolen er for alle!

I mit bud på en klar vision for folkeskolen i Norddjurs Kommune vil jeg gerne følge Lars Østergaard fra Grenaa et langt stykke hen ad vejen. Vi bør nemlig investere i Norddjurs Kommunes fremtid gennem vores børn, og derfor give dem de bedst mulige betingelser under hele deres opvækst. Jeg synes også gerne, der må være flere PC’ere til børnene samt flere undervisningstimer. Det er også som du skriver Lars rigtigt, at der er skoleret - hermed undervisningspligt - men ikke skolepligt i landet.

Det betyder til gengæld også, at vi har pligt til at undervise alle børn, også dem du kalder »ballademagere«. For øvrigt mener jeg, der er forskel på om børn er såkaldt »adfærdsvanskelige« eller »ballademagere«, det blander du helt sammen. Her ophører min enighed med dig helt klart. Folkeskolen er for alle og vi skal derfor skabe rammer i vores skoler, så der er plads til alle. Vi skal sørge for, at der er ressourcer nok i form af personale og til materialer samt fysisk plads. Vi skal også sørge for, at vores personale får den rette uddannelse.
Alle børn har det bedst ved at være i nærområdet sammen med de kammerater, de færdes i fritidslivet, klubber, foreninger osv. sammen med. Derfor er det mest naturlige også, at de går i skole sammen. Det bør kun være i sjældne tilfælde, at et barn flyttes til et andet undervisningstilbud og da kun, hvis det tjener barnet bedst.
Du skriver også, at du mener, at visionen kunne være at prioritere de nuværende skoleressourcer, så der lægges større vægt på børn uden »adfærdsproblemer«. Hvis vi skal være enige her, synes jeg, at vi bør opgradere vores ressourcer, så der er nok til alle børn. Og skal vi endelig ind på rummelighedsbegrebet bør vi nok definere, hvad vi forstår ved det, så vi taler samme sprog.
Vi skal nemlig i Norddjurs Kommune - børnenes kommune- have verdens bedste folkeskole.

Med venlig hilsen
Elin Aabenhus
Kandidat for
Socialdemokratiet i
Norddjurs Kommune

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam