En Randers-SF`er foreslår i det følgende, at flere folk får gjort deres aktiveringsperiode til en mere fast stilling
”Lad mig starte med at slå fast: jeg er ikke økonomisk uddannet, men jeg kan se flere og flere skæbner, som bliver kvalt i manglende efteruddannelser.
Alt for mange ledige kan ikke starte op i en ønskeuddannelse, fordi de ikke kan få godkendt en jobplan, som understøtter deres uddannelsesønsker. Det, der ofte er tilfældet, er, at der ikke længere er penge i uddannelsespuljen, og derfor kommer det endnu engang til at hedde ”offentligt” løntilskudsjob.
I forbindelse med ”Flere i arbejde”-reformen blev det meldt ud fra regeringspartierne, at nu var det slut med aktivering for aktiveringens skyld – nu skulle de ledige ikke bare placeres på en hylde, for at statistikkerne så bedre ud. De ledige skulle aktiveres, hvor der var mulighed for at skabe et job. Derfor kan det undre mig, at der stadigvæk foregår denne meningsløse aktivering, hvor ledige, som ikke har problemer udover ledighed, bliver sendt i aktivering et sted, som de egentlig ikke har lyst til.
Det er almindeligt kendt, at lavere arbejdsløshed byder på mange fordele. De heldige personer, der er i job, undgår som regel et indkomsttab samt alle de bivirkninger, som arbejdsløshed kan have i form af sociale og sundhedsproblemer samtidig med, at samfundet generelt drager nytte af, at der bliver udført en masse nyttigt arbejde. Og statskassen tjener penge i form af sparede dagpenge og større skatteindtægter.
Derfor kan det undre mig, at regeringen gang på gang melder ud, at det går godt, samt at vi ikke skal forvente, at alle kommer i arbejde.
Jeg er ikke naiv – jeg tror heller ikke på, at vi får alle arbejdsløse i arbejde, men det er vel vores pligt at stræbe efter det. Vi har alle, efter VK-regeringen trådte til, oplevet arbejdsløsheden på tæt hold. Vi har alle oplevet, én eller flere i vores omgangskreds eller familie stod uden arbejde. Alligevel melder regeringen ud, at det går godt.
Som nævnt er jeg ikke økonom, men at skifte ud i de aktiverede hver sjette måned – på eksempelvis plejehjemmene – er en stor géne og stressfaktor for både de ældre, kolleger og ikke mindst de aktiverede. Lad os i stedet for erstatte disse meningsløse aktiveringer og lave det til ordinære jobs. De aktiverede forbruger ikke af deres dagpenge imens, arbejdsgiverne skal ikke skifte ud i personalet hver sjette måned. Aktivering skulle gerne bringe den ledige tættere på job – også i virkeligheden. Hvem føler sig mest snydt?”
Kilde: Skrevet af SF-byrådskandidat i Ny-Randers, Torben Linde Høi fra Randers, i Randers Amtsavis d. 8.
rex