Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Dansk Folkeparti vil fortsat kæmpe for at alle sager bliver ordentligt belyst!!

Mange af de sager, der sker i en kommune, kommer ikke altid ud i offentligheden. Derfor kan borgerne heller ikke få et eventuelt kendskab til en given sag, og derefter træffe et valg om kommunen nu også har handlet enten ansvarligt eller uansvarligt.

Der sker rigtig mange ting jeg som byrådsmedlem aldrig nogen sinde har troet kunne forekomme i en kommune som Grenaa. Og i stedet for konkrete oplysninger, må man støtte sig til løse rygter.
Husker alle sagen om Smykkemuseet med skjulte køb af vin og oste. Og vi husker alle hvor lang tid der gik før museet blev lukket, og vi husker alle, der spurgte til sagen, hvilke svar vi fik. Det var simpelthen »Goddag mand økseskaft« - ingen kommentarer.
Nu har man lige behandlet en lignende sag, hvor jeg mener en gennemgribende undersøgelse burde sættes i gang. Men nej, man stopper debatten, når man kommer for tæt på med kritiske spørgsmål.
Så står man der med håret ned i postkassen og tænker, hvordan kommer man videre og hvor skal du så henvende dig for få undersøgt det, man mener der foregår og hvor noget af det kan bevises. Ja, der er snart ikke andet end Tilsynet (tidligere Tilsynsrådet i Århus Amt). Men er det ikke meget langt at gå, når man nu engang ved problemet kan løses inden for eget hus? Hvis det kendetegnende for en god politiker er, at man lader tingene stå til, ja så er jeg en meget dårlig en af slagsen.
Ved novembervalget den 15. er det derfor meget vigtig, at Dansk Folkeparti får pladser i den nye kommunalbestyrelse. Det er en sikkerhed for, at få sagerne belyst fra første og til sidste side.
Alt andet er uholdbart, og nogle gange føler man sig lidt til grin, når man får forkerte og underlige svar på nogle sager, man slet ikke har spurgt ind til, i stedet for den konkrete.
Derfor er vi ved at starte op på vores egen hjemmeside med oplysninger om, hvad der reelt sker bag den lukkede facade her i Grenaa Kommune. Vi ønsker alt, der ikke direkte er lukket, offentliggjort til hver eneste borger i Norddjurs Kommune.

Med venlig hilsen
Bent Andersen
Byrådmedlem i
Grenaa Byråd og
kandidat for DF i
Norddjurs Kommune

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam