Djursland er et af de områder, der har den største arbejdsløshed på seniorområdet. Disse seniorer er sunde og raske. Arbejdsdygtige. Arbejdsvillige og har alle nødvendige kompetencer til at klare en jobfunktion.
Deres eneste problem er virksomhedsledernes manglende kompetence til at vurdere og anvende deres kvalifikationer. Værsgo at tage plads i den kø, man kalder »ældrebyrden«,
spil golf og gå stavgang, tyg maden ordentligt og hold kæft. Det må der gøres noget ved. Det er ikke seniorerne, der er noget i vejen med. De både vil og kan, de fleste af dem, være erhvervsaktive i mange år endnu. I SF mener vi, at den offentlige sektor bør styrkes og gå i spidsen også på dette område. Vise vejen frem og formulere en seniorpolitik, hvor seniorer, der ønsker det og har helbredet, kan få lov at blive på arbejdsmarkedet lige så længe de ønsker det. Hvis de stadig har de nødvendige evner og kompetencer. Det skal ikke være dåbsattesten, der afgør om man kan udfylde en jobfunktion. Det skal være en individuel vurdering af den enkeltes ønsker og evner.
(Forkortet af redaktionen)
Med venlig hilsen
Bjarne Flou og
Erik Bjørn Olsen
Kandidater for SF
til kommunevalget
Kilde: grenå bladet
charlotte