Nu da endnu en industrivirksomhed i Grenaa står foran lukning kan der være anledning til at konstatere, at samtlige byrådskandidater opfører sig som børn, der er sluppet løs i en slikbutik, uden at bekymre sig om, at penge skal tjenes, før de kan bruges.
I stedet burde de fortælle os, hvordan de vil gøre det bekendt i alverdens direktionskontorer at:
Grenaa bør komme i betragtning ved placering af industrivirksomheder, fordi Grenaa har en meget vellykket og tiltrækkende byarkitektur, smukke omgivelser, gode sportsfaciliteter, et udbygget skolevæsen, et respektabelt kultur- og foreningsliv, alle daglige fornødenheder indenfor gå-afstand, en moderne dybvandshavn, adgang til åbent hav, så det er let at skille sig af med ubegrænsede mængder af spildevand, som kommunen naturligvis vil og kan behandle for en attraktiv pris, nærhed til en international lufthavn, kort afstand til storbyen Aarhus med alle en storbys tilbud og Aarhus Universitets internationalt anerkendte naturvidenskabelige institutter.
Hvorfor har vore lokalpolitikere da ingen tillid til Grenaas livskraft og fremtidsmuligheder, og hvorfor rækker ærgerrigheden ikke længere end til at gøre Grenaa til en by for pensionister og turister?
Med venlig hilsen
Søren Kjærsgård
Ludvig Holbergsvej 16
8500 Grenaa
Kilde: grenå bladet
charlotte