Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Godt valg for Venstre, men…..

Ét af Venstres nyvalgte medlemmer til det kommende byråd har skrevet følgende kommentarer til valgnattens begivenheder og følgerne for hans parti og dets vælgere:

”For Venstre i Norddjurs Kommune var valget på flere måder et godt valg.
For det første fik vi 10 mandater i den nye kommunalbestyrelse, selv om prognoser ved valgkampens start viste, at vi stod til kun otte mandater.
Valget gav også – efter det foreliggende – et borgerligt flertal i kommunalbestyrelsen, hvilket for os i Grenå Kommune er en helt ny situation.
Valgresultatet resulterede i, at Venstres gruppe består af fem medlemmer med kommunalpolitisk erfaring og fem medlemmer, der i dén forbindelse kan betegnes ”nye”. Efter min opfattelse er det i sig selv en ideel blanding af erfaring og nye kræfter. I øvrigt er det tankevækkende, at Venstre som det eneste parti har ”nye” i gruppen.
Endelig glæder vi os over vores borgmesterkandidats flotte valg. Vælgerne pegede simpelthen på, at vi har den bedste mand til borgmesterposten.
Derfor mener jeg stadig, at vi gjorde det rigtige, da vi på valgnatten holdt på, at Venstre skulle have borgmesterposten.
Jeg er sikker på, at mange vælgere havde følt sig snydt af os, hvis vi havde overladt borgmesterposten til en anden mod at få nogle poster som udvalgsformand.
Forløbet af konstitueringsforhandlingerne har allerede været beskrevet flere gange. Jeg skal nøjes med min bekræftelse på, at forløbet var som fortalt af Jens Peter Jellesen til den lokale avis og så appellere til, at man tror på os, der hørte, hvad der blev sagt, og ikke på dem, der ikke var til stede, men som alligevel skriver læserbreve, som om de var sandhedsvidner.
Uanset det passerede er det nu vores opgave at se fremad og arbejde for at fremme Venstres synspunkter i den nye kommune.
Vi får ikke nogen platform at gøre det fra, og derfor kræver det ekstra hårdt arbejde. Dét betyder imidlertid slet ikke, at vore mandater er ”ubrugelige”, som én af de lokale ugeaviser ellers har tilladt sig at skrive.
Vi bliver stærkt repræsenteret i alle udvalg, og hvis det viser sig rigtigt, at Borgerlisten repræsenterer borgerlige synspunkter, vil vi få stor indflydelse.
Den tvivl, som jeg udtrykker om Borgerlistens holdning, skyldes, at Borgerlisten og det konservative medlem har aftalt med SF og socialdemokraterne, at disse grupper skal forhandle indbyrdes om nye og væsentlige spørgsmål, inden vi evt. inddrages.
Hvis denne konstellation holder sammen om traditionel socialdemokratisk politik, bliver vores rolle naturligvis at være en kritisk, men også en konstruktiv opposition. Jeg håber ikke, at det bliver det normale, og indtil videre er jeg så optimistisk, at jeg heller ikke tror det.”

Kilde: Skrevet af Venstre-medlem af Sammenlægningsudvalget forNorddjurs Kommune, Knud Kildal fra Grenå, i Randers Amtsavis d. 1. december

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam