Tak til
 






  
05/05 2023

Læserbrev: Fri os for privatiseret drikkevand!

Langås socialdemokratiske ex-borgmester er bestemt ikke glad for regeringens planer om at privatisere vandforsyningen. Han mener, sporene burde skræmme, og sammenligner med privatiseringens uheldige virkninger for tog-driften. Det har fået ham til at skrive følgende advarsel:

Intet i denne verden er åbenbart vigtigere for regeringen end penge.
Rå liberalisme rammer nu vores forsyning med vand i hanerne, der skal overtages af aktieselskaber, som får mulighed for at hente et overskud hjem.
Det betyder samtidig et farvel til en struktur med en flok af små og store, private og kommunale vandværker, som er særdeles værdifuld for forsyning med rent drikkevand.
Advarende røster lyder allerede mod VK-regeringens idéer om liberalisering på området.
”I el- og fjernvarme-sektorerne har det været meget kostbart i administration at få gennemført lignende idéer.
Intet tyder på, at det vil være billigere i vand-sektoren”, lyder det f.eks. fra professor Bent Ole Gram Mortensen, Syddansk Universitet.
Erik Arvin, professor i vandforsyning på Danmarks Tekniske Universitet, frygter, at sektoren kan komme til at stå med samme problem som Banedanmark – med nedslidt infrastruktur. Det vil få konsekvenser for kvaliteten af vores vand.
Også Erling Haugaard, næstformand i Dansk Vand- og Spildevandsforening, er bekymret:
”Hvis der først kommer privatøkonomiske interesser ind i vandforsyningen, kan man frygte, at økonomi bliver sat højere end kvalitet, og dét skal man være på vagt overfor.”
Men dén slags alvorlige advarsler plejer ikke at gøre indtryk på regerings-blokken, så derfor må de private og kommunale vandværker nu ud af røret og gøre opmærksom på faren for spekulation i vores drikkevand.
Det haster!”

Kilde: Skrevet af S-amtsråds- ogregionsrådsmedlem Kaj Møldrup Christensen fra Stevnstrup i Randers Amtsavis d. 1. december

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam